Gastrojob
Hero

Ansvarlig for økologisk spisehus

  • Banegaarden
  • Leder
  • København
  • Fuldtid
  • Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
  • Har du en iværksætter i maven og drømmer om at drive dit eget sted – i trygge rammer?


    Vi søger nu en til at drive og tage ansvaret for vores nye økologiske spisehus i Københavns grønne oase – BaneGaarden. Spisehusets kommende chef, helt enkelt.


    Vil du være med til at opfinde, opstarte og drive et helt nyt spisested i smukke, grønne omgivelser og ”Byens Bedste Oplevelse 2023” ?


    Vi søger en kollega stort ejerskab og gåpåmod, har lyst til at skabe endnu en succesfuld økologisk spiseoplevelse på BaneGaarden fra foråret 2024.


    Du skal være med til at definere rammerne for et nyt uformelt spisehus og sætte standarden for kvaliteten af den oplevelse, vi ønsker at tilbyde vores gæster. Spisehuset kommer til at afspejle dine ambitioner og dit engagement. Maden har vi godt styr på – men værtskab, iscenesættelse, drift af forretningen og tiltrækning af gæster bliver din opgave.


    Når vi åbner denne, vil dit primære ansvar være værtskabet og gæsteoplevelsen i restauranten, ligesom det vil være din opgave at motivere og lede et team af engagerede medarbejdere til at have samme høje fokus på værtskabet. Dette gør du primært ved selv at gå forrest og være ”på gulvet” sammen med dit hold, hvor du vejleder, tilpasser og optimerer løbende.


    Du vil samarbejde tæt med et hold af dygtige kokke, der er tilknyttet Banegaarden og vi tror på, at en god arbejdskultur er baseret på respekt og en konstruktiv tone, så det vil bl.a. blive dit ansvar at bidrage til en positiv kultur, hvor vi samarbejder og er gode værter for både hinanden, vores gæster og planeten.


    Vi forestiller os at du..



    • Har erfaring fra lignende stilling; tidligere ledelsesansvar ifm. restaurant eller F&B. Gerne som restaurant- eller køkkenchef

    • Kan bevare overblikket under en travl service, samt opretholde og skabe ro og godt humør for både gæster og medarbejdere.

    • Er top-optaget af, hvordan vi får bogen fyldt og er kreativ i måden, du tiltrækker gæster på

    • Elsker at agere vært og vejleder – og har stor interesse for mad og vin

    • Er pligtopfyldende, ansvarsfuld og sætter pris på vekslende og skæve arbejdstider og opgaver. Spisehuset vil tilbyde aftenservice og weekendbrunch – som udgangspunkt.

    • Har fokus på lønsom drift og gode arbejdsgange – du vil være ansvarlig for budget og lønprocenter.

    • Er en struktureret, lyttende leder der er god til at kommunikere og samarbejde, samtidigt med at du kan arbejde selvstændigt og tage en beslutning når det er nødvendigt.

    • Drømmer om at drive dit eget sted og at vokse i en organisation, der også vokser

    • Er optaget af at udnytte mulighederne alle ugens dage. Brunch, aften, weekend, hverdage.

    • Evner at kombinere kreative idéer med lønsom drift uden at der er for meget af nogle af delene. 😊


    Dine primære arbejdsopgaver vil være:



    • Udvikle koncept og team til BaneGaardens Spisehus, som vil være at finde både i Væksthuset og i de fine gamle trælader. Du vil blive supporteret af ledelsen og det øvrige team på BaneGaarden

    • Udvikle og lede et team af engagerede FOH-medarbejdere og samarbejde med dygtigt kokke-team

    • Sørge for at restauranten fremstår indbydende og med en indretning, der giver et godt flow

    • Sikre sublim serviceoplevelse for restaurantens gæster

    • Lægge vagtplaner for FOH-personale og sikre fornuftig lønprocent

    • Tilstræbe optimal daglig drift gennem løbende håndtering og tilpasning af bemanding, sygemeldinger, åbningstider, ansættelser, træning, arbejdsgange, varebestilling, inventar m.m.

    • Ansvar for bookingsystem, kassehåndtering og kontakt til gæster

    • Skabe, udvikle og optimere koncept – din mening og erfaring er værdsat.


    Vi tilbyder..



    • Et inspirerende og lærerigt univers med bæredygtige ambitioner og frihed til at forme din hverdag. Gode idéer er altid velkomne.

    • Gode kollegaer fra hele verden og en stærk holdånd i meget smukke omgivelser.

    • Medejerskab og hånden på kogepladen

    • En arbejdsplads hvor du har berøringsflade med mange mennesker og kompetencer, der skal arbejde tæt sammen, for at få enderne til at mødes.

    • En god frokostordning fra vores eget cateringselskab Noon

    • En hverdag med afveksling og tempo og masser af mulighed for at præge ”best practice”.


    Hvad er BaneGaarden?

    De ni trælader mellem Vesterbro og Sydhavnen har gennemgået en omfattende restaurering og er nu genoplivet som økologisk landsby, grøn oase og gastronomisk samlingspunkt. Laderne rummer forskellige aktiviteter, heriblandt cateringkøkken, restauranter, bageri, selskaber og madboder. Fælles for alle er et fokus på bæredygtighed, økologi, høj kvalitet og godt værtskab


    Er det dig, vi søger?


    Send en mail med CV og motiveret ansøgning til job@banegaarden.com (skriv ”Ansvarlig for eventafvikling og madboder” i emnefeltet). Send gerne dette inden 1. februar. Vi afholder samtaler løbende og ansætter senest 1. marts


     


     


    job@banegaarden.com

    https://www.banegaarden.com/

    Kontakt

    Lignende stillinger

    Leder

    Convifood

    Produktionsplanlægger til Søborg

  • København
  • Fuldtid
  • Leder

    Banegaarden

    Forretningschef søges til BaneGaarden

  • København
  • Fuldtid