Gastrojob
Hero

Assisterende Restaurant Manager & Sommelier, fuldtid, Restaurant Ansvar

  • Scandic Hotels
  • Restaurantchef
  • København
  • Fuldtid
  • Ansøgningsfrist: 27-03-2023
  • Assisterende Restaurant Manager & Sommelier, fuldtid, Restaurant Ansvar


    Er du ambitiøs, målrettet og ikke bange for at rydde vanetænkning af bordet, så tror vi på, at du er vores Assisterende Restaurant Manager og Sommelier til Restaurant Ansvar, Greenery Lab på toppen af Scandic Spectrum.


    Restaurant Ansvar er en hyldest til det grønne køkken og emmer af økologi og friskhed. Alt, hvad vi serverer – og dét, vi serverer det på – er præget af omtanke for kloden. Og er udvalgt efter økologiske og miljørigtige principper.


    Faglig ekspertise og dedikation kendetegner vores team af kokke og tjenere. Alle samarbejder om at være på forkant for at sikre, at gæsternes høje forventninger bliver indfriet til fulde. Vores fokus på at være på forkant gælder alt fra håndtering af gæster til at være opdateret på nye tendenser og viden om, hvad vi serverer.


    Vi ved, at du ta’r ansvar for restaurantens daglige drift og har ro i maven med det fulde overblik. Du er god til at organisere, lede og dele din viden. Vi ved, at du altid går forrest og er til inspiration for dine kolleger og alle andre, du arbejder sammen med. Madglæde og gode råvarer skal serveres på hver eneste tallerken. Du får ting til at ske, er likeable og spreder god energi. Vi glæder os til at byde dig velkommen. Vi tror på dig.


    Nysgerrig omkring Restaurant Ansvar? Læs mere her https://restaurantansvar.dk/


    Opgaver


    Overordnet ansvar for restauranten og teamet i samarbejde med Restaurant Manager


    Personlig og professionel servering i restaurant og bar


    Vagtplanering for restauranten samt baren


    Ansvarlig for afdelingen i Restaurant Managers fravær


    Oplæring af elever og nye kolleger


    Opretholder vinkortet og træner teamet i din vinkunnen


    Sammensætter vine til menuerne i samarbejde med Head Chef og Restaurant Manager


    Hvem er du


    Du har indgående kendskab og solid erfaring med mad og vin, gerne sommelier samt interesse for naturvine


    Du er udlært tjener eller har tilsvarende erfaring


    Du er vant til at gå forrest og inspirere alle til at yde deres allerbedste


    Du har et godt overblik og som person er du kreativ, motiverende, har et højt energiniveau og arbejder resultatorienteret


    Du er en holdspiller, der tager dig godt af teamet


    Du taler et nordisk sprog og kan kommunikere på engelsk, som er vores koncernsprog


    Vores forventning til dig


    Du arbejder selvstændigt med en naturlig evne til at inspirere dit team


    Du har erfaring med restaurationsbranchen på et højt kvalitetsniveau, gerne Michelin-erfaring


    Du udfører arbejdet med et smil og sikrer, at enhver gæst føler sig velkommen såvel som velinformeret – det er altafgørende


    Du guider og vejleder gæsternes efterspørgsel på vin af højeste kvalitet


    Du har naturlig interesse for udvalget og udviklingen af det vinudvalg, som vi tilbyder – størstedelen er Økologisk eller biodynamisk


    Vi tilbyder


    At du bliver en del af ”Danmarks bedste arbejdsplads til Inklusion”, som også er Nordens største hotelkæde


    Landets bedste kolleger som alle arbejder med tydeligt afsæt i vores fire værdier “be caring”, “be you”, “be a pro” og “be bold”


    Løn efter kvalifikationer i en stilling omfattet af Funktionærloven


    Faglig og personlig udvikling


    Landets fedeste kultur, hvor vi vil hinanden det godt, hvor der er plads til alle, uanset hvor vi kommer fra, og hvor vi har det sjovt


    Favorable personalegoder, herunder Team Member Card som giver dig rabatter på overnatning på Scandics hoteller og en god sundhedsforsikring


    Vi inviterer løbende til samtaler.


    Hos Scandic hylder vi forskellighed og gi’r plads til den enkelte. Vi ved, at vi gør hinanden gode, og at vi alle sammen bidrager med noget særligt. Derfor er vi meget stolte af, at Scandic flere gange er kåret til Danmarks bedste arbejdsplads til Inklusion og netop har modtaget Momondos Bæredygtighedspris. Vi er utrolig glade for den flotte pris og siger tusind tak til alle vores medarbejdere, der hver dag har omtanke for hinanden, vores omgivelser og alle vores gæster.


    Vi har mange fordele


    International atmosfære


    Sundhedsordning


    Team Member Card – Overnatning med rabat


    Scandic Business School


    Mangfoldighed


    Udviklingsmuligheder og karriereveje


    Fokus på bæredygtighed


    Familiefølelse


    Danmarks Bedste Arbejdsplads


    Vi tror på dig


    Hos Scandic får du plads til at være dig selv. Vi hylder nemlig forskellighed og har omtanke for den enkelte. Derfor har vi fokus på dig som person og alt det, som gi’r dig energi og lyst til at gøre en forskel.


    Vi ved, at du brænder for det, du gør. Derfor lytter vi til dig og sætter pris på din mening, når du har noget på hjerte. For når du er glad og tilfreds, smitter det af på alle os andre. Både på dem, du er tæt på i hverdagen, og på alle vores gæster.


    Vi kommer fra hele verden, men taler alligevel samme sprog. Omtanke er omdrejningspunkt for alt, hvad vi si’r og gør. Alle har mulighed for at udvikle sig. Derfor glæder vi os til at se dig vokse og hjælpe dig med at få mere ud livet – både privat og på arbejdet.


    Vi ved, at vi gør hinanden gode. Og vi ved, at du bidrager med noget særligt. Vi tror på dig.


    Uanset hvad din baggrund er, om du skal til at starte din karriere eller har masser af erfaring, om du har en lang videregående uddannelse eller en praktisk erhvervsuddannelse, har vi sikkert en stilling, der passer til dig.


    Danmarks bedste arbejdsplads til inklusion 2019


    Vi kommer fra hele verden. Faktisk har vi medarbejdere med hele 115 forskellige nationaliteter. Men vi taler alligevel samme sprog. Omtanke er nemlig omdrejningspunktet for alt, hvad vi siger og gør. Det håber vi, at vores gæster kan mærke, hver gang de besøger os i forbindelse med fx arbejde, et møde eller et ferieophold. Vores arbejdsglæde lyser nemlig tit ud af os – ikke mindst i forbindelse med, at vi er blevet kåret som ‘Danmarks bedste arbejdsplads til inklusion’, for andet år i træk.


    Glæden bliver heller ikke mindre af, at vi samtidigt har fået en smuk 2. plads på listen over Danmarks bedste store arbejdspladser. Det er to kæmpe anerkendelser, som vi er meget stolte af at modtage. Arbejdsglæde, mangfoldighed og inklusion er nemlig essentielle dele af vores kultur.


    Facts


    Med 280 hoteller og mere end 10.000 nysgerrige medarbejdere i seks lande arbejder vi i Scandic med en bærende mission ”to create great hotel experiences for the many people”. Denne mission er sammen med vores fire værdier ”be caring”, ”be you”, ”be a pro” og ”be bold”, gennemgående i en særdeles engageret og gæsteorienteret kultur.


    Scandic har i dag 30 hoteller i Danmark og er i rivende udvikling på det danske marked.


    Hoteller på vej:



    • Scandic Aarhus Havn, med 350 værelser, åbner i 2026


    I forbindelse med vores massive vækst – herunder åbningen af Scandic Nørreport og Scandic Spectrum i København i 2022 – regner vi med at etablere omkring 300 nye danske arbejdspladser til de i forvejen 1400, der er hos Scandic i Danmark i dag. Velkommen med din ansøgning.


    Vi tror på dig.


    Lucas Winther Haagensen, Restaurant Manager – ANSVAR


    +45 6196 1456


    Lucas Winther Haagensen

    +45 61961456

    https://www.scandichotels.dk/

    Kontakt

    Lignende stillinger

    Restaurantchef

    Aamanns

    Restaurant Manager for Aamanns Genbo in Carlsberg Byen

  • København
  • Fuldtid
  • Restaurantchef

    Chow Co

    Restaurant Manager hos Chow Co

  • København
  • Fuldtid
  • Restaurantchef

    Zeleste

    Tholstrup søger Restaurantledere

  • København
  • Fuldtid
  • Restaurantchef

    Restaurant Pulpo

    Restaurantchef til Pulpo

  • København
  • Fuldtid