Gastrojob
Hero

Bager til Søly

  • Restaurant Søly
  • Bager
  • Nordsjælland
  • Fuldtid
  • Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
  • Bager


    Bager til Søly – bistro og mikrobageri med fokus på surdej og klassiske kager


    Søly er en bistro i Vedbæk nord for København. I tillæg til vores bistro har vi skabt en mikrobageri, som er blevet enormt populært i området. Vi sælger saftigt surdejsbrød, snaskede kanelsnegle, smagsfulde cookies og udvikler løbende nye opskrifter til at overraske og fastholde vores gæster.


    Vi laver brød helt fra bunden og efter traditionelle metoder, og du bliver en del af et rigtigt bageri, hvor faglærte bagere hver dag blander, ælter, hæver og bager brød.


    Hos Søly bliver du en del af et professionelt og socialt miljø, hvor vi er fokuseret på høj faglighed, god kvalitet og lækre produkter.


    Vi søger


    En erfaren og passioneret bager som kan være en del af den daglige drift af bageriet, og som vil være med til at udvikle bageriet og vores udvalg af brød og kager fremover. Vores mikrobageri fungerer i tæt samarbejde med kokketeamet og sammen med dem har du en afgørende rolle i at sikre, at vi hver dag har glade gæster.


    Du får ansvar for at:



    • Bage surdejsbrød og boller

    • Bage kager

    • Udvikle nye opskrifter til bageriet og implementere disse

    • Er du erfaren i at drive et bageri, kan du få ledelsesmæssigt ansvar også og blive ansvarlig for drift og indkøb


    Vi tilbyder dig:



    • At være en del af et populært mikrobageri i rygende udvikling

    • Et stærkt team med fokus på krydslæring mellem køkken og bageri

    • Et sundt arbejdsmiljø med fokus på trivsel og team work

    • En fed arbejdslokation


    Bageriet er åbent alle dage i ugen, og skemaet vil variere fra uge til uge. Som bager hos os starter arbejdsdagen kl 6. Vi er åbne for evt. at tilpasse arbejdstiden efter behov og løbende, hvis du evt. har ønsker/forslag til, hvordan den kan passe dig bedre.


    Du modtager løn efter dine kvalifikationer.


    Hvis det er noget for dig, så send en mail på jobs@soely.dk


    Varme hilsener fra Søly teamet


    jobs@soely.dk

    Kontakt

    Lignende stillinger

    Bager

    Meyers

    Konditor til Meyers Kantine i Hillerød

  • Nordsjælland
  • Fuldtid