Admiral hotel søger en service-minded, detaljeorienteret og energisk bistro manager til SALT bistro bar, som skal være med til at gøre en forskel for vores gæster.
Admiral – uformel elegance
Lige der, hvor vandet møder byen – med Nyhavn og Amalienborg som nærmeste naboer – ligger Admiral. Vi er et gammelt, veldrevet hotel med en uhøjtidelig atmosfære, der samtidig emmer af kvalitet og forkælelse.
I vores historiske bygning finder du vores hyggelige SALT bistro bar, som serverer klassiske retter med et fransk tvist, der afspejler den hyggelige atmosfære. I 2023 står vi over for en stor ombygning af hele vores ground floor, og du får rig mulighed for at være med til at sætte dit præg på vores nye bistro bar, hvor der bliver kræset for detaljen og materialerne.
Et arbejdsomt og loyalt team
Selvom vi har mange nye planer for Admiral, starter du ikke på bar bund, men får et loyalt team foræret fra første dag. Dine kollegaer er nemlig erfarne folk, der allerede har styr på de gode rutiner.
Du oplever fordelen ved at træde ind i et arbejdsomt og loyalt team, som ønsker en synlig og dedikeret daglig manager, som kan etablere gode nye driftssystemer og optimeret arbejdsgange. For der står et helt hold af dygtige tjenere og bartendere og venter på dig, og de er sultne efter at lære mere sammen med dig. Desuden får du et dedikeret lederteam i ryggen, som er parate til at støtte op om dig.
Du er med til at sætte retningen
Som bistro manager bidrager du stærkt til det overordnede ansvar for den daglige drift af SALT bistro bar. Samtidig står du med i spidsen for at lede og udvikle teamet omkring bistro baren.
Du holder bl.a. styr på de administrative og driftsrelaterede opgaver, når du:
Vi tror på, at du vil trives i jobbet, hvis du udvikler dig. Derfor får du mulighed for at dygtiggøre dig inden for det, du finder værdifuldt.
Imødekommende og driftsfokuseret
Du er alt andet end en kontormus. Når de administrative opgaver er klaret, står du klar på gulvet og bakker dine kollegaer op – for det, du nyder allermest, er driften, og du kan slet ikke lade være med at tage aktiv del i serviceafviklingen.
Desuden er du den fødte vært, og gæsterne nyder altid godt af dit nærvær og dit veludviklede servicegen.
Er det dig, vi leder efter?
Så tøv ikke med at klikke på “SØG STILLINGEN” og udfyld de markerede felter – gerne snarest muligt, da vi allerede står og mangler dig i teamet.
Har du spørgsmål til stillingen? Tag endelig fat i vores Restaurantchef Jens Christian Bock på tlf. 3374 1414 eller jens.bock@admiralhotel.dk
Vi ser frem til at høre fra dig!
Restaurantchef
Meyers
Restaurantchef
Restaurant Havfruen