Gastrojob
Hero

Faglært kollega til det kolde køkken i Søborg

  • Jespers Torvekøkken
  • Kok
  • København
  • Fuldtid
  • Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
  • Jespers Torvekøkken søger faglært kollega til vores kolde afdeling, i frokostkøkkenet i Søborg


    Vi søger en faglig stærk kollega uddannet kok, cater eller smørrebrødsjomfru med passion for den gode grønne madoplevelse, gerne med ”rødder” i det klassiske danske køkken. Vi leder efter dig, som med stor interesse, vil med på denne skønne rejse, hvor vi gennem udvikling af smagsfulde måltider kan bevæge os mod en mere plantebaseret hverdag.


    Jobbeskrivelse:



    • Tilberedning af det daglige sortiment af grønne, kolde og varme anretninger

    • Syltning, fermentering og produktion af eget pålæg

    • Menuplanlægning

    • Kvalitets- og egenkontrol, og andre daglige opgaver


    Din profil:



    • Du er uddannet og faglig stolt

    • Gerne med erfaring fra storkøkken produktion, vi producere ex. mellem 500-1000 stk. smørrebrød dagligt fra dette køkken

    • Er kvalitetsbevidst – du bliver gal når mayonnaisen skiller og glad når frikadellen er sprød

    • Du kan strukturere og planlægge din arbejdsdag

    • Er smilende og udadvendt – og har lyst til at bidrage til den gode stemning

    • Du elsker at gå tidligt hjem hver dag og have fri hver weekend


    Vi tilbyder



    • 40 fantastiske kolleger, i et produktionskøkken med stort udviklings potentiale og højt til loftet.

    • Gode råvarer fra nogen af branchens bedste leverandører

    • Gode forhold med overenskomst og fritvalgsordning

    • Energisk og spændende arbejdsplads, hvor der er plads til nye ideer

    • Interne inspirationskurser

    • Muligheder for personlig og faglig udvikling, for alle


    Hvad kan vi mere tilbyde? (advarsel: ananas i egen juice)


    Vi tilbyder sjove kolleger, et godt, sikkert arbejdsmiljø med gode arbejdsforhold og frihed under ansvar. Der hersker generelt en uformel omgangstone og en god og behagelig atmosfære i virksomheden. Vi lægger vægt på gensidig respekt og tillid på alle niveauer og hjælper hinanden på tværs af arbejdsområder, lederniveauer og faglige kompetencer.


    Vi nærer stor respekt for privatlivet og tilbyder mange sjove og hyggelige arrangementer for vores medarbejdere og deres familier, via vores Personaleforening.


    Ansættelse snarest muligt.


    Arbejdsstedet er Vandtårnsvej, i Søborg, tæt på offentlig transport, og vi har fri parkering.


    Arbejdstiden Fuld tid – 37 timer om ugen – fri hver weekend


    Arbejdstiden er  mandag til fredag 05.00 – 13.00


    Løn efter aftale, du er timelønnet


    Vil du være en del af et godt team i en spændende virksomhed, så kontakt Køkkenchef Jesper Simonsen, på tlf. 3026 0857 eller send fluks din ansøgning via dette opslag


    I Jespers Torvekøkken er vi ca. 500 medarbejdere, som dagligt sender mere end 11.000 frokostkuverter ud af vores madhuse i Søborg og Søften. Vi serverer mere end 19.000 frokostmåltider dagligt i vores 74 kantiner og leverer årligt ca. 70.000 kuverter til selskaber, privat og til virksomheder.

    Vi har en ambitiøs holdning til bæredygtighed og arbejder ud fra en klart defineret mad-tråd med fokus på at lave kvalitetsmad med friske sæsonbetonede råvarer. Vi laver vores mad fra bunden og vores mission om at lave ærlig mad kommer til udtryk i alle dele af forretningen. Vores Madhuse er byggede på ansvarlige principper, hvor vi kontinuerligt arbejder med reduktion af madspild, udelukkende køber vindenergi, genanvender vores organiske materiale og sørger for et godt arbejdsmiljø.

    Vi er innovative og udfordrer os selv og vores kunder og er sammen om at fejre vores succeser og dermed skabe arbejdsglæde og motivation. Vi er faglig stolte, elsker vores håndværk og ønsker altid at give vores kunder en god oplevelse.

    Læs mere om Jespers Torvekøkken på www.torvekoekken.dk

    Vi glæder os til at høre fra dig


     


    Jesper Simonsen

    +45 30260857

    https://torvekoekken.dk/

    Kontakt

    Lignende stillinger

    Kok

    Restaurant Sazio

    Italiensk inspireret restaurant i Kødbyen søger kokke

  • København
  • Fuldtid
  • Kok

    Glostrup Park Hotel

    Glostrup Park Hotel søger kok

  • København
  • Fuldtid