H.C. by Meyers søger morgenkok til Hotel Odeon i Odense
Meyers søger en glad, energisk og dygtig kok/cater, der har lyst til at være en del af vores team på Hotel Odeon i Odense. Hos HC by Meyers laver vi mad fra bunden med vægt på gode råvarer og godt håndværk. Menukortet tager udgangspunkt i spændende nordisk mad med sæsonbetonede råvarer.
Dine ansvarsområder
Klargøring og tilberedning af morgenmad til vores hotelgæster
Sørge for mødeforplejning til vores mødedeltagere
Bestilling af varer og planlægning af morgenbuffetens udvalg i samarbejde med køkkenchefen med fokus på sæsonens råvarer
Vi forventer, at du
er nysgerrig og opsøgende
er pligtopfyldende, serviceminded og løsningsorienteret
er mødestabil og fleksibel
er imødekommende, udadvendt og har et godt og smittende humør
har erfaring fra tidligere med at arbejde i et køkken
Vi tilbyder
En arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt, samarbejde med dygtige kollegaer i et ambitiøst og uhøjtideligt arbejdsmiljø med entusiasme og madglæde. Vi værdsætter et godt samarbejde og passer på vores gæster og hinanden. Løn efter kvalifikationer og overenskomstmæssige satser.
Arbejdstiden ligger fortrinsvist i tidsrummet 05:00 – 16:00.
Tiltrædelse 24. februar 2025
Vi glæder os til at høre fra dig.
Meyers er grundlagt af den gastronomiske iværksætter Claus Meyer og har i 30 år arbejdet for at fremme kvaliteterne i den danske madkultur. Med særlig omtanke for bæredygtighed, økologi, klima og gode arbejdsforhold opererer Meyers på alle niveauer i værdikæden fra jord til bord. Vi blev i 2023 B-Corp certificeret – en international anerkendt certificering, der dokumenterer, at vi som virksomhed lever op til de højeste krav inden for gennemsigtighed og social og miljømæssig ansvarlighed. Netop derfor opfordrer vi alle til at søge et job hos Meyers uanset køn, alder, etnicitet, seksualitet, handicap og religion.
Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Irene Alexandersen
iral@meyers.dk