Havemand søges til Kokkedal Slot Copenhagen
Har du passion for grønne områder og har du flair for æstetik? Vil du arbejde i smukke omgivelser? Som vores nye havemand vil du være en del af vores fantastiske team på Kokkedal Slot Copenhagen. Et Gourmethotel, der er bygget på traditionelle værdier baseret på gæstfrihed og godt værtskab, krydret med god mad. Det er ikke et krav at du er uddannet gartner, men det er ønskeligt, at du har erfaring med pasning af grønne områder.
Vi er dedikerede til at skabe velplejede udendørsområder og dine primære arbejdsopgaver vil være at passe hele vores område på 2000 kvm, herunder slå græs, fjerne ukrudt, ordne bede, beskære buske, feje, vande planter m.m.
Det er et stort plus hvis du også har teknisk forståelse og kan hjælpe vores tekniske chef med diverse opgaver.
Det forventes at du kan arbejde selvstændigt, men samtidig også er en teamplayer.
Af din profil forventes:
- Du har masser af erfaring med pleje af grønne områder
- Har erfaring i brug af småmaskiner
- Du er god til at samarbejde og er omgængelig med både dine kollegaer og vores gæster
- Du har ordenssans, praktisk håndelag og er mødestabil
- Du er fleksibel og er villig til at arbejde i forskellige vejrforhold
- Kan arbejde selvstændigt med frihed under ansvar
- Gerne at du har teknisk snilde og kan assistere hotellets teknikker med diverse vedligeholdelsesopgaver
- At du har fokus på det gode kollegaskab
- Indstillet på skæve arbejdstider samt weekend- og helligdags arbejde i et vagtrul
Vi kan tilbyde:
- Løn efter kvalifikationer, samt pension
- Indgå i et dejligt team på tværs af mange forskellige afdelinger.
- Mulighed for indflydelse samt at få faglig og personlig udvikling
- Fordelagtig personalerabat på middage, behandlinger i spaen, træning i vores fitness rum samt overnatning på slottet
- Grundig oplæring
- Gåafstand til Kokkedal Station
Mission for Kokkedal Slot Copenhagen
- At skabe en attraktiv, visionær arbejdsplads med fokus på det gode arbejdsmiljø: tryghed, gensidig respekt, gennemsigtighed, tydelig rollefordeling samt ”work / life balance”
- At skabe unikke gastronomiske oplevelser igennem forståelse og respekt for råvarerne, tilberedt med personlighed, dedikation og passion
- Igennem vores stolthed og integritet skabe stabilitet, så vi kan overgå forventninger
Vores værdier
- MOD – modet til at udfordre os selv og vores gæster
- VÆRTSKAB – professionel service, i dialog med gæsten, så vi kan indfri og overgå forventninger og behov
- GÆSTFRIHED – oprigtig nysgerrighed og interesse i vores gæster, kunder og leverandører
For spørgsmål til stillingen kontakt vores tekniske team: teknik@kokkedal-slot.dk.
Har det din interesse, så send din ansøgning til job@kokkedal-slot.dk
Læs mere om Slottet på www.kokkedalslotcopenhagen.dk