ISS søger kreativ og erfaren kok til food court koncept i personalekantine i Esbjerg
Ansøgningsfrist: 25. marts 2023
Brænder du for at skabe unikke gastronomiske oplevelser, har du erfaring fra restaurationsbranchen og er du uddannet kok? Så har vi måske jobbet til dig.
Høj faglighed og kreativitet
ISS søger nu en serviceminded, dygtig og erfaren kok til at bidrage med at sikre leverancen af vores high-end foodkoncept Guckenheimer hos en yderst attraktiv kunde i Esbjerg. Guckenheimer går kort sagt ud på at levere foodcourt bestående af 3 foodstationer, hvor kvalitet og bæredygtighed står øverst på agendaen. Foodstationerne består af Comfort Food, Foodlab og en vegetarstation – med et hav af muligheder for at afprøve forskellige retter fra alle verdensdele. Køkkenet består dels af erfarne – og dels – nye kolleger, der tilsammen tæller 5 kolleger.
I personalekantinen bliver der ikke gået på kompromis med råvarer og menuplanlægning. Derudover er der stort fokus på bæredygtighed og madspild. Det vægtes, at der blandt medarbejderne i køkkenet er et stærkt sammenhold, hvor alle sætter stor pris på engagerede og nytænkende kolleger, og som byder ind med kreative inputs. Hvis du er en person, som brænder for madlavningskunsten, er innovativ og har mod på at fremvise dine ideer, så tror vi på, at dette er det rette sted for dig.
Kreativ, Serviceminded og fleksibel
Det forventes, at vores kommende kok har erfaring fra restaurationsbranchen. Derudover forventes det, at du formår at sætte standarden højt for det produkt, der skal leveres hver dag. Du er en dygtig medarbejder, der er villig til at gå en ekstra mil for et godt resultat og for din kunde. Derudover har du erfaring med at lave a la carte fra forskellige verdensdele. I rollen bliver du en del af et team på omkring 5 medarbejdere. Endvidere er du en kollega, der er ivrig efter at bruge din faglighed, kreativitet og foodpassion og brænder for at lave mad fra bunden af høj kvalitet hver dag.
Som person er du udadvendt og kan tale med vores kunde, når denne henvender sig. Det skal være vigtigt for dig at levere et højt serviceniveau hver eneste dag. Selv i de travleste perioder, formår du at holde hovedet koldt og forblive fokuseret. Du er samarbejdsvillig og motiveres af udfordringer. Du er en engageret medarbejder, der går aldrig på kompromis med kvaliteten.
Det forventes, at du er uddannet kok.
Stillingen er på 37 timer ugentligt mandag til fredag fra kl. 07.00 – 15.00. Der kan forekomme enkelte aftenarrangementer. Tiltrædelse hurtigst muligt.
Ansøgning
Send din ansøgning vedlagt CV via link senest den 25. marts 2023. Vi behandler ansøgninger løbende, og indkalder løbende kandidater til samtale.
For yderligere information om stillingen, kontakt Køkkenchef Rasmus Thiele på tlf. nr.: 26192654.
Bliv en del af en global virksomhed, der vægter ledelse og personlig udvikling højt ISS er en af verdens førende udbydere af facility services. Hos os får du 350.000 kolleger globalt og 6.500 i Danmark, der er eksperter inden for catering, technical services, cleaning, support service og facility management. Nøgleordet, der binder os sammen, er service. Kernen i vores forretning er mennesker, og derfor er vores medarbejdere særligt vigtige for os. Vi tror på, at vejen til succes går gennem udvikling, engagement, gensidig tillid og god ledelse. Som arbejdsplads tilbyder vi et godt og sikkert arbejdsmiljø, engageret ledelse og gode personlige udviklingsmuligheder – både i dit eget job og i nye job på tværs af organisationen.
dk.issworld.com