Gastrojob
Hero

Jespers Torvekøkken søger faglært kollega til vores kolde afdeling, i frokostkøkkenet i Søborg

  • Jespers Torvekøkken
  • Kok
  • København
  • Fuldtid
  • Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
  • Jespers Torvekøkken søger faglært kollega


    til vores kolde afdeling, i frokostkøkkenet i Søborg.


    Vi søger en faglig stærk kollega uddannet kok, cater eller smørrebrødsjomfru med passion for den gode grønne madoplevelse, gerne med ”rødder” i det klassiske danske køkken. Vi leder efter dig, som med stor interesse, vil med på denne skønne rejse, hvor vi gennem udvikling af smagsfulde måltider kan bevæge os mod en mere plantebaseret hverdag.


    Jobbeskrivelse:



    • Tilberedning af det daglige sortiment af grønne og kolde anretninger, herunder nytænkt dansk smørrrebrød

    • Syltning, fermentering og produktion af eget pålæg

    • Menuplanlægning

    • Kvalitets- og egenkontrol, og andre daglige opgaver


    Din profil:



    • Du er uddannet og faglig stolt

    • Gerne med erfaring fra storkøkken produktion, vi producere ex. mellem 500-1000 stk. smørrebrød dagligt fra dette køkken

    • Er kvalitetsbevidst – du bliver gal når mayonnaisen skiller og glad når frikadellen er sprød

    • Du kan strukturere og planlægge din arbejdsdag

    • Er smilende og udadvendt – og har lyst til at bidrage til den gode stemning

    • Du elsker at gå tidligt hjem hver dag og have fri hver weekend


    Vi tilbyder



    • 40 fantastiske kolleger, i et produktionskøkken med stort udviklings potentiale og højt til loftet.

    • Gode råvarer fra nogen af branchens bedste leverandører

    • Gode forhold med overenskomst og fritvalgsordning

    • Energisk og spændende arbejdsplads, hvor der er plads til nye ideer

    • Interne inspirationskurser

    • Muligheder for personlig og faglig udvikling, for alle


    Hvad kan vi mere tilbyde? (advarsel: ananas i egen juice)


    Vi tilbyder sjove kolleger, et godt, sikkert arbejdsmiljø med gode arbejdsforhold og frihed under ansvar. Der hersker generelt en uformel omgangstone og en god og behagelig atmosfære i virksomheden. Vi lægger vægt på gensidig respekt og tillid på alle niveauer og hjælper hinanden på tværs af arbejdsområder, lederniveauer og faglige kompetencer.


    Vi nærer stor respekt for privatlivet og tilbyder mange sjove og hyggelige arrangementer for vores medarbejdere og deres familier, via vores Personaleforening.


    Ansættelse snarest muligt.


    Arbejdsstedet er Vandtårnsvej, i Søborg, tæt på offentlig transport, og vi har fri parkering.


    Arbejdstiden Fuld tid – 37 timer om ugen – fri hver weekend


    Arbejdstiden er  mandag til fredag 05.00 – 13.00


    Løn efter aftale, du er timelønnet


    Vil du være en del af et godt team i en spændende virksomhed, så send fluks din ansøgning via dette opslag


    Lignende stillinger

    Kok

    Geppetto Group

    Faglært kok til Geppetto Group

  • København
  • Fuldtid
  • Kok

    Europa 1989

    Morgenkokke til Café Europa 1989

  • København
  • Fuldtid
  • Kok

    Meyers

    Kok i Meyers eventkøkken

  • København
  • Fuldtid