Kantine- og arrangementschef med fokus på den gode mad og den gode service
Brænder du for en arbejdsdag, hvor du har ansvaret for kantinen, for den gode mad og for leveringen til husets mange arrangementer, så har vi jobbet!
Lige nu søger vi en Kantine- og arrangementschef til vores hus på Svend Aukens Plads 11, 2300 København S.
Om jobbet
Med reference til kontorchefen har du det overordnede ansvar for forplejning til vores arrangementer samt for den daglige drift af kantinen. Du har det direkte ledelsesansvar for alle køkkenets medarbejdere, som tæller 5 faste medarbejdere og en række afløsere.
Du bliver bindeled mellem huset, kantinen og bestillere af husets mange arrangementer. Ud over at være meget synlig i huset og arbejde tæt sammen med køkkenet, har du fokus på din ledelse, hvor arbejdsmiljø, motivation og kompetenceudvikling er nøglebegreber.
Du har desuden fokus på kvalitetssikring og en løbende optimering af forretningen. Køkkenet er et grønt og sundt køkken, hvor vi arbejder kreativt med årstidens friske fødevarer, og hvor vi laver al mad fra bunden.
Bæredygtighed, lokale råvarer og bekæmpelse af madspild, står højt på vores dagsorden.
Som leder hos HK Hovedstaden får du en arbejdsplads, som du selv kan være med til at præge og udvikle.
Vi kan derfor tilbyde:
Din profil
Du er den leder, der gennem et godt arbejdsmiljø skaber den tryghed og den trivsel, som gør, at medarbejderne glæder sig til at komme på arbejde, selv når arbejdspresset er højt.
Du er uddannet kok, som du måske har suppleret med en anden relevant uddannelse f.eks. inden for ledelse og økonomi og/eller tjeneruddannelse. Du har erfaring som køkkenchef i kantine- eller restaurationsbranchen og erfaring med afvikling af større arrangementer. Det er meget vigtigt, at du har fokus på værtskab og kan koordinere samspillet mellem køkkenet og husets mange arrangementer. Derfor er du udadvendt, serviceminded og struktureret.
Derudover er det vigtigt, at du:
Lidt mere om os
Kantinen er en vigtig del af HK Hovedstaden, hvor vi dagligt bespiser ca. 250 personer. Derudover har vi mange daglige arrangementer i huset, store som små, både dag, aften og i weekenderne, som udgør over 80.000 måltider om året.
Ansættelsesvilkår
Du kan regne med attraktive løn- og ansættelsesvilkår, som sker efter gældende overenskomst mellem 3F og HK Hovedstaden.
Ansøgning
Hvis du er klar til at tage et nyt skridt i din karriere, så send din ansøgning med CV via HK’s hjemmeside: www.hk.dk/jobs – søg stillingen ”Kantine- og arrangementschef til HK Hovedstaden”.
Ansøgningsfristen er tirsdag den 15. oktober 2024.
Vi afholder ansættelsessamtaler fredag den 25. oktober 2024.
Mere information
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte kontorchef Karina Mellerup på tlf. 2728 7429.
Karina Mellerup
+45 27287429