Gastrojob
Hero

Køkkenchef til Hotel Hvide Falk Grønland

  • Hotel Hvide Falk
  • Køkkenchef
  • Udlandet
  • Fuldtid
  • Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
  • Brænder du for at lede et køkken, skabe fantastiske rammer i samarbejde med personale og øvrige ledere, og har du et kreativt, solidt håndværk indenfor gastronomi? Så har vi et job til dig, der emmer af ansvar for personale og kvalitet, kreativitet med nogle af verdens bedste råvarer, og eventyr i den arktiske natur.


    Hotel Hvide Falk er et velbesøgt hotel i Grønland, der blev bygget for over 50 år siden. Det ligger ideelt placeret midt i Ilulissat – en destination, der for turister over hele verden stiger i popularitet pga. dets mange fantastiske naturoplevelser til vands, til lands og i luften.

    I løbet af de kommende måneder bliver blandet andet hotellets restaurant og køkken totalrenoveret til et mere moderne udtryk, og højere kvalitet. Vi søger derfor en køkken- og souschef, der kan være med til at genåbne restauranten i helt nye klæder, og som vil være med til at drive et stærkt køkkenteam, hvor kvaliteten på maden og restauranten som helhedsoplevelse er i fokus.

    Der vil være stort samarbejde med hotellets restaurantchef og ledelsen af hotellet for at skabe en restaurantoplevelse, der er professionel, nede på jorden, imødekommende og ikke mindst med stor respekt for det skattekammer af råvarer, som den grønlandske natur tilbyder.


    I din fritid vil der være rig mulighed for hyggeligt samvær med kollegaer og venner fra byen og branchen, og ikke mindst storslåede naturoplevelser, der rummer alt fra springende hvaler, midnatssol, vandreture, kajak mellem isbjerge, snescooter og hundeslæde i det sneklædte landskab og dansende nordlys.


    Ansættelsesstart: 1. februar 2023.


    Har du erfaring, viden og mod? Så send en ansøgning til khj@aac.gl med det samme. Vi har meget mere at fortælle!


    OBS: Lyder det som noget for dig, men du er ikke sikker på, at du er klar til at påtage dig rollen som køkken- eller souschef? Så send alligevel en ansøgning, vi har nemlig også brug for en kok mere!