Gastrojob
Hero

Køkkenchef til Lalandia i Rødby

  • Lalandia
  • Køkkenchef
  • Vest-sydsjælland
  • Fuldtid
  • Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
  • Køkkenchef til Lalandia i Rødby

    Vil du være med til at skabe gode spiseoplevelser til vores små og store gæster? Er du en fagligt dygtig kok? Og er du også en involverende leder, så er det måske dig, vi mangler i vores glade køkkenteam …


    Da vores Køkkenchef gennem 7 år har søgt nye udfordringer, leder vi efter en ny, som med reference til Food & Beverage Manageren kommer til at indgå i et stærkt team af dygtige og engagerede medarbejdere. Som ny køkkenchef bliver du leder for 2 teamledere, 12 fastansatte kokke/køkkenmedhjælpere, 2 kokkeelever samt en række tilkaldere. Afdelingen drifter 2 køkkener i Lalandia i Rødby, og frembringer lækre måltider til 2 restauranter, vores kursus- og konferencefaciliteter, medarbejderkantine samt daglig levering ud af huset til Femern A/S Bygherrecentret.


    Du skal som Køkkenchef gå forrest i et team, der via god planlægning er velforberedte og parate til at modtage gæsterne, når spisestederne åbner. Det er vigtigt, at vores gæster kan mærke din begejstring på 2 måder: De skal være mætte af den gode kvalitetsmad, og de skal have den gode fornemmelse af, at det var VÆRTENS bedste oplevelse.


    Blandt dine mange inspirerende arbejdsopgaver kan udover ledelse af en mangfoldig stab og mange unge mennesker bl.a. nævnes rekruttering, vagtplanering, menuplanlægning og kalkulation, leverandørmøder, indkøb, menuudvikling, egenkontrol samt delvis medvirken i den daglige drift indenfor produktion.


    Den helt rigtige Køkkenchef til vores glade team lever op til dette:



    • Er faglært kok der brænder for faget – og med flere års ledelseserfaring

    • Kan arbejde struktureret med planlægning og beregninger

    • Har styr på køkkenprocenter og økonomien i et køkken

    • Er vant til at benytte en PC som et naturligt redskab til at løse arbejdsopgaver

    • Er kreativ og nyskabende, men kan også arbejde med forskellige restaurantkoncepter og være med til at præge og udvikle den gastronomiske retning indenfor koncepterne

    • Har fokus på vigtigheden af at kvalitets-, hygiejne- og rengøringsstandarder overholdes og optimeres

    • Er en empatisk, lyttende og medinddragende leder, der kan skabe hold-ånd, og sikrer den gode tone og det høje humør, og til stadighed har fokus på et godt arbejdsmiljø med høj trivsel

    • Vil og kan gå forrest – samtidig med at du er en naturlig holdspiller

    • Kan tilpasse dig en sæsonpræget forretning, hvor vi arbejder, når andre har fri

    • Du lever op til vores Lalandia leder DNA – en handlekraftig holdspiller, der er opmærksom, troværdig og positiv


    Vi tilbyder dig dette i jobbet som Køkkenchef:



    • Helårsstilling i en professionel og uhøjtidelig virksomhed, hvor glade gæster på ferie smitter positivt af på arbejdsmiljøet

    • Løbende ledelsesmæssig sparring og udvikling sammen med andre engagerede ledere på tværs af afdelinger i Lalandia

    • Velordnede forhold med løn efter kvalifikationer, pensionsordning og sundhedsforsikring samt en masse personalegoder for dig og din familie

    • Vi har fokus på fællesskab, hvor vores personaleforening laver månedlige aktiviteter, du kan deltage i, når du har lyst


    Ansøgning

    Hvis du allerede kan mærke, at det kribler i dig for at være med til at skabe madglæde og gode oplevelser for vores mange gæster, så skriv kort om dig selv og vedlæg dit CV.

    Hvis du har spørgsmål, før du beslutter at søge, så kontakt F&B Manager Camilla Nielsen på 4191 8410 eller HR Chef Pia Danielsen på 5461 0550.

    Vi holder samtaler løbende, og GLÆDER os til at høre fra dig.


    En unik arbejdsplads med nærvær og glæde

    Kom med på holdet i Lalandia i Rødby. Vi er en unik arbejdsplads, hvor dagene aldrig er ens. Her er gode udviklingsmuligheder, og et helt særligt sammenhold.

    Vi vægter fællesskab højt, og det gode kollegaskab ligger dybt i vores DNA. Vi har en mission; at give børnefamilier tid til nærvær og glæde. Det betyder, at gæsterne – med børnene i fokus – altid er hovedpersonerne og at medarbejdernes begejstring og lyst til at give gæsterne en minderig oplevelse, er væsentlige ingredienser i det gode værtskab
    .

    Lokation:

    Rødby


    Jobområde:

    Mad & Drikke (food & beverage)


    Ansøgningsfrist:

    11. september 2022


    Kontaktperson:

    Camilla Nielsen

    +45 41 91 84 10


    Pia Danielsen

    +45 54 61 05 50


    Arbejdssted:

    Lalandia Centret 1

    4970 Rødby

    Lalandia i Rødby