Gastrojob
Hero

Køkkenchef til Pincho Nation Aalborg

  • Pincho
  • Køkkenchef
  • Nordjylland
  • Fuldtid
  • Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
  • Køkkenchef til Pincho Nation Aalborg


    Kan du se dig selv have ansvaret for at drive køkkenet i den nye Pincho Nation restaurant i Aalborg?


    Vi søger netop nu en skarp køkkenchef til vores nye restaurant i Aalborg, der slår dørene op i september 2022. Er det dig vi leder efter? Så send din ansøgning afsted.


    Jobbet


    Som køkkenchef for Pincho Nation er du overordnet ansvarlig for den daglige drift af køkkenet, indkøb og personale. Du kan lide at udvikle og drage omsorg for dine medarbejdere og har en stolthed i at levere en god service hver gang. Restauranten serverer små tapasretter fra alle verdens køkkener. Vi er en konceptrestaurant, så menuen vil være rimelig fast, men der kan være enkelte lokale tilpasninger som du udvikler sammen med køkkenteamet i København og Sverige.


    Ud over at kører service med dit team, vil din hverdag blandt andet bestå af vagtplanlægning, varebestilling, rengøring, opfølgning, hygiejne og egenkontrol.


    Du bruger størstedelen af din tid sammen med dit køkkenteam, og du er ansvarlig for udvikling og træningen af alle på holdet.


    Din profil



    • Du har tidligere erfaring som leder i et køkken

    • Du har styr på dit køkken og har en oprigtig interesse for detaljen og smagen

    • Du er god til tidsplanlægning og prioritering af din tid

    • Du er god til at håndtere travlhed og stor volumen. For vi er en travl restaurant

    • Du kan lide at gå forrest for et team, og du holder altid hovedet koldt


    Kan du nikke genkendende til ovenstående, kan du få lov til at stå i spidsen for køkkenet på Pincho Nation i Aalborg. Restauranten bliver en livlig restaurant placeret på “Ved stranden 13”. Restauranten har åbent fra sen eftermiddag til aften, og du vil som køkkenchef være med til at udvikle restauranten allerede før vi slår dørene op for gæsterne.


    Du er en empatisk leder, der ønsker at udvikle dine medarbejdere så de når videre i deres mål og skinner side om side med dig. Du ved hvad det vil sige at støtte dit team, der har mange forskellige baggrunde, og du er god til at give konstruktiv feedback.


    Vi tilbyder:


    Pincho Nation er en konceptrestaurant, der driver to succesfulde restauranter i København – så vi ved hvad konceptet kan. Og det holder!


    Vi tror på at det skal være sjov at gå på arbejde. Åben kommunikation og dialog med de andre ansatte er med til at  skabe et godt og udviklende arbejdsmiljø


    Vi passer og plejer vores talenter, og i samarbejde med dig vil der være mulighed for at skabe en karriere hos Pincho Nation.


    Du bliver en del af Pincho Nation holdet med 2 danske restauranter og flere på vej. Du vil have et stærkt hold bag dig. Vi støtter dig i det daglige med planlægning, udvikling og drift.


    Du bliver trænet på vores restauranter i København, så du ved hvordan vi kører service.


    Du bliver lønnet efter kvalifikationer.


    Har du spørgsmål til stillingen? Send en mail til Sofie Bech på sofie@pinchonation.dk


    Vi læser ansøgningerne løbende og besætter rollen, hvis den rigtige dukker op. Tøv derfor ikke med at sende din ansøgning afsted til sofie@pinchonation.dk


    Dog vil det være skønt hvis du kan starte allerede i løbet af juli 2022.


    Lyder dette som noget for dig? Så tøv ikke med at sende din ansøgning afsted!


    Ansøgningsfrist: Vi tager samtaler ind løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning afsted.


    Tiltrædelse: Juli/august 2022


    Om Pincho Nation: Pincho Nation er en svensk restaurantkæde med 71 restauranter i de nordiske lande. Selskabet blev grundlagt i 2012 og er vokset hurtigt gennem franchising. Det er nu en af de førende restaurantkæder i Sverige. Pincho Nation tilbyder et unikt cirkusinspireret koncept med et bredt menukort med retter i tapas-størrelse der er inspireret af køkkener fra hele verden, samt stort drinkskort med eller uden alkohol. Pincho Nation var det første app-baseret restaurantkoncept. Gæsterne laver deres reservation, bestilling samt betaling ved at bruge vores app (Pincho Nation) på mobiltelefonen.


    Læs mere om Pincho Nation på Facebook og Instagram


    Sofie Bech

    sofie@pinchonation.dk

    Kontakt