Gastrojob

Køkkenchef til Restaurant Sagafjord i Roskilde

  • M/S Sagafjord
  • Køkkenchef
  • København
  • Fuldtid
  • Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
  • Køkkenchef til Restaurant Sagafjord


    Ønsker du at præge den gastronomiske retning, kulturen og ikke mindst maden på ikoniske Sagafjord?


    Vi drømmer om at udforske og udfordre den gastronomiske oplevelse, der møder vores gæster over sommerhalvåret på dette smukke og stemningsfyldte skib.


    Vi vil gerne tænke nyt, lokalt, bæredygtigt og mere grønt. Vi har et stærkt bagland, som står klar til at bakke op og hjælpe med processen. Vi ønsker en køkkenchef som er visionær, og har lyst til at rykke os fra et meget traditionelt køkken, til et moderne dansk køkken, hvor vi på sigt hovedsageligt benytter os af selvforsyning, lokale råvarer og har en holdning til fx økologi. Vi ser muligheder og udvikler os i fællesskab hele tiden, og vi ønsker en køkkenchef, der tænker i udvikling, tager initiativ og bidrager med nye idéer og implementering af disse.


    Teamet i køkkenet består foruden dig, af 2 kokke og 2 køkkenassistenter. De refererer til dig.


    Udover ovenstående bliver dine arbejdsopgaver bl.a.:



    • Bestilling af varer

    • Udarbejdelse af Sagafjords menukort til såvel a la carte og selskaber.

    • Vagtplanlægning for køkkenets personale

    • Produktion, udvikling og tilberedning

    • Samarbejde med eventmanageren vedr. arrangementer.

    • Ansvarlig for opfølgning på køkkenets økonomiske nøgletal.

    • Ansvarlig for e-smiley ordningen og kontakten til Fødevarestyrelsen.

    • Ansvarlig for det Økologiske Spisemærke (Sagafjord har Sølvmærket)


    Vi serverer mad til gennemsnitligt 190 personer om dagen, fordelt på en frokostsejlads og en aftensejlads dog kun 4 dage om ugen forår og efterår, samt 6 dage om ugen i højsæsonen.


    Du refererer til den Administrerende Direktør og sidder i ledergruppe med, Restaurantchefen, Leder af Booking- og eventkontoret samt den Tekniske leder af skibet.


    Kvalifikationer


    Du har baggrund på den moderne restaurationsscene og ved hvordan ideologier omsættes til praksis. Du har fokus på nye madtrends og tendenser, men fodfæste i godt håndværk, produktion fra bunden, samt brug af lokale råvarer. Har du interesse i at sammensætte det med vin- og saftmenuer er det en klar fordel.




    For succesfuldt, at kunne bestride jobbet som Køkkenchef, er det et krav, at du som person er en samarbejdsorienteret og serviceminded leder, der er god til at skabe gode relationer til såvel ansatte som gæster. Du har en struktureret tilgang til dine arbejdsopgaver, og er god til at bevare overblikket, når der er travlt.


    Da Sagafjord er et skib som sejler med sine gæster, er det en forudsætning for denne stilling et krav, at du kan bestå Søfartsstyrelsens sikkerhedskurser samt et helbredstjek for søfarende.


    Praktiske oplysninger

    Stillingen er som udgangspunkt 37 timer om ugen. I højsæsonen forekommer der kortere perioder med overarbejde. Arbejdstiden vil være både dag-, aften og weekendarbejde og ligge i tidsrummet fra kl. 11.00 til kl. 23.00.


    M/S Sagafjord ligger ved kaj på adressen Vindeboder 18, 4000 Roskilde.


    Sagafjord er en sæsonforretning, så kontrakten har variabel løn med højest løn i månederne april til september og lavere løn fra oktober til marts. I vintersæsonen er der kun få opgaver for Sagafjord, som f.eks. udarbejdelse af nye menuer, nørde i køkkenet uden stress og jag, samt planlægning af næste sæson. Du har derfor mulighed for at tage andre opgaver eller efteruddanne dig indenfor dine interesser.


    God løn efter kvalifikationer.


    Ansøgning sendes via nedenstående link og hellere nu end i morgen. Samtaler gennemføres løbende og jobbet forventes besat med start den 1. FEB 2023.


    Om Sagafjord.

    M/S Sagafjord kom til Roskilde Havn i 1989 efter at være ombygget til restaurants skib. Og har sejlet her lige siden. For 6 år siden gennemgik skibet en altomfattende restaurering og fremstår i dag super flot med nye saloner og faciliteter. Denne vinter vil vi forøge køkkenkapaciteterne og have fokus på at den kommenende køkkenchef har så meget plads som muligt til at udfolde sig på.


    Sagafjord A/S er en del af Liljeborg koncernen, der bland andet tæller Liljeborg aktieselskab og Liljeborgfonden. Kendetegnet for alt hvad vi laver i koncernen er ordentlighed og kvalitet. Dette er den røde tråd helt ned til de råvarer vi bruger i køkkenet og måden vi behandler vores ansatte og gæster på. Liljeborg Aktieselskab ejer også Cafe Fjordliv og der skal være en naturlig faglig sparring med lederen og køkkenchefen for Cafeen, for at vi kan skabe synergi og nørde sammen i køkkenet


    Vi er i øjeblikket i gang med at undersøge muligheder for at dyrke egne økologiske råvarer på vores jorde i Roskilde, og i den anledning bygger vi også eget orangeri med plads til urter og grøntsager mv.


    Har du spørgsmål

    Ring eller skriv meget gerne til administrerende direktør Lars Nordmann på tlf. 20204064 eller på mail: ldn@sagafjord.dk Du kan også læse mere om os på hjemmesiden: www.sagafjord.dk


    Lars Nordmann

    ldn@sagafjord.dk

    +45 20204064

    Kontakt

    Lignende stillinger

    Køkkenchef

    Cofoco

    Delphine søger Køkkenchef

  • København
  • Fuldtid
  • Køkkenchef

    Cofoco

    Assisterende køkkenchef til Llama

  • København
  • Fuldtid
  • Køkkenchef

    Den Lille Fede

    Restaurant Den Lille Fede søger køkkenchef

  • København
  • Fuldtid
  • Køkkenchef

    Gastrojob.dk

    Køkkenchef søges til dagjob i Søborg til attraktiv løn

  • København
  • Fuldtid