Gastrojob
Hero

Kok i dagstimerne til Wedos centralproduktion

  • Wedo
  • Kok
  • København
  • Fuldtid
  • Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
  • Kok i dagstimerne til Wedos centralproduktion


    Wedo har i dag 10 butikker i Storkøbenhavn og ca. 100 fantastiske medarbejdere. Vores koncept er bygget op omkring det grønne køkken, hvor vi serverer friskblandede salater baseret på friske og bæredygtige råvarer. Wedos værdisæt er præget af ordet ordentlighed. Vi forsøger at være ordentlige i alt vi gør, både ift. vores medarbejdere, vores gæster og vores produkter.


    Om dig


    Du har lyst til at indgå i et lille team, og trives i et miljø hvor alle er i øjenhøjde, og hvor tonen er uformel men respektfuld. Du skal være villig til at hjælpe med flere typer af opgaver lige fra opvask til pakning af varer til vores butikker, så de kan komme afsted i tide. Har du erfaring fra produktionskøkken er det er plus.


    Vi forventer, at du:



    • Er faglært kok

    • Er ansvarsfuld, selvstændig og kan motivere dig selv i hverdagen

    • Har en interesse for sunde råvarer

    • Kan håndtere frihed under ansvar

    • Bidrager til et positivt arbejdsmiljø


    Vi tilbyder


    Køkkenet er et mindre produktionskøkken, hvor vi blandt andet producerer brød, desserter, dressinger og håndterer en lang række råvarer til vores butikker.


    Dine arbejdsområder vil blandt andet være at håndtere og tilberede fødevarer på daglig basis, kvalitetssikre produkterne samt være daglig sparringspartner til vores Køkkenchef omkring udvikling af nye produkter.


    Hos Wedo arbejder vi med en høj grad af frihed, og vi har tillid til at vores medarbejdere udfylder deres roller, og at de beder om hjælp hvis nødvendigt. Vi har det sjovt, når vi er på arbejde, samtidig med at vi tager vores forretning yderst seriøst. Vi tror på at en hyggelig og varm tone ikke udelukker professionalisme og et højt niveau.


    Arbejdstiden vil primært være i dagtimerne kl.6-14 mandag til fredag, og du har derfor som udgangspunkt fri hver weekend.


    Ansættelse pr. 1. april 2023 og løn efter kvalifikationer.


    Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, modtager vi gerne din ansøgning og CV på mail: job@wedogreens.com mærk emnefeltet: ”kok”.


    Se mere om wedogreens her www.wedogreens.com


     


     


     


     


    job@wedogreens.com

    Kontakt

    Lignende stillinger

    Kok

    Admiral Hotel

    A la carte kok til SALT

  • København
  • Fuldtid
  • Kok

    Restaurant The Waters, At The Scandinavian Golfclub

    Restaurant The Waters søger kokke

  • København
  • Fuldtid