Kok Restaurant Isabell, Marienlyst Standhotel
Dansk cuisine med et twist! Lyder det som en spændende udfordring?
I Restaurant Isabel nyfortolker vi danske klassikere med fokus på lokale og bæredygtige råvarer, der naturligvis følger sæsonerne. Vi har som altid den gode smag som det absolutte omdrejningspunkt.
Hos os er værtskab nøgleordet, og vi brænder for at give vores gæster oplevelser ud over det sædvanlig med vores interesse for mad og vin. Vi efterlever vores værdier Passioneret, Personlig, Professionel og legesyg, og det betyder at vores gæster kan mærke vores nærvær!
Hvis du kan se dig selv i nedenstående, vil vi glæde os til at høre fra dig!
Hvem er du?
Du har stor interesse og nysgerrighed for gastronomiske tendenser, og du har fingeren på pulsen i forhold til, hvad forventningsfulde hotelgæster ønsker.
Du har erfaring som kok – gerne fra et storkøkken.
Du er kvalitetsbevidst, passioneret og har en faglig stolthed samt en nysgerrig tilgang til faget.
Du er positiv og trives i et køkken med mange kollegaer, der skal samarbejde.
Du har lyst til at bidrage aktivt til en enestående hoteloplevelse.
Hvem er vi?
Vi tilbyder muligheden for at blive en del et fantastisk team med et stærkt sammenhold og muligheden for at blive en del af en stor og dynamisk organisation med højt til loftet. Du har fri hver anden weekend.
I stillingen er der plads til selvstændighed, hvor du kan sætte dit personlige præg på tingene og være medvirkende i hotellets stræben efter unikke resultater.
Næste skridt
Lyder det som noget for dig, så skynd dig at søge via linket – vi glæder os til at få dig med på holdet!
Vi forventer ingen lang ansøgning, men kort om hvorfor vi er et match og hvilken erfaring du kommer med. Du kan ansøge enten med eller uden video.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte vores Køkkenchef Casper Handryziak Andersen på ca@marienlyst.dk
Kok
Restaurant Søly