Gastrojob
Hero

Kokke søges til spændende kantine på Kalvebod Brygge

  • Europa
  • Kok
  • København
  • Fuldtid
  • Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
  • Kokke søges til spændende kantine på Kalvebod Brygge


    I Europa Kantiners største kantine på Kalvebod Brygge vil du blive en del af et kompetent team, hvis fornemmeste opgave er at lave veltilberedt og lækker mad til husets ca. 1000 daglige brugere. Du vil blive en del af et engageret hold, der hver dag på alle hverdage, skal sørge for at lave morgenmad og frokost til husets brugere. Vi laver mad til mange mennesker og tempoet er højt, så det skal du kunne trives i. Selvom vi laver mad til mange, så prioriterer vi altid at lave vores mad fra bunden med fokus på økologi og bæredygtighed.


    Den helt rigtige kollega for os i denne stilling, skal have en positiv og åben indstilling overfor sine arbejdsopgaver og kolleger. Du skal brænde for altid at levere et godt produkt og ligesom os gå op i hver dag at tilberede mad fra bunden med høj kvalitet og med fokus på økologi og bæredygtighed. Du vil hovedsageligt skulle stå på det kolde parti.


    Vi forestiller os, at du:



    • er udlært kok og har erfaring fra kantinearbejde

    • er samarbejdsvillig og ser udfordringer som en måde at udvikles personligt og fagligt

    • er en holdspiller, der samtidig gerne vil bruge din faglighed til at udvikle stedet


    Som en del af vores team, vil du indgå i et hold af både mad- og serviceentusiaster på tværs af vores efterhånden mange afdelinger. Vi brænder for det, vi serverer til vores gæster og vi synes det er sjovt at nørde med alt fra mad over øl, vin og til kaffe. Passionen for det gode produkt og lysten til at viderebringe dette til vores gæster, er central for os. Hos Europa kantiner vil du ligeledes have gode muligheder for personlig og faglig udvikling samt mulighed for at vokse i organisationen, da vi er en virksomhed i vækst.


    På vores kantine på Kalvebod kan vi tilbyde attraktive mødetider mandag-fredag fra 7-15, løn efter kvalifikationer og gode arbejdsforhold. Vi synes det er alfa og omega at have engagerede medarbejdere, som synes det er sjovt og udfordrende at komme på arbejde – rammerne for sådan en arbejdsplads er vores ansvar at skabe og vi forventer til gengæld engagement, godt humør og vilje til at nå vores fælles mål.


    Er det noget for dig? Så send mail til jobs@europa1989.dk. Og skriv ”Kok Kalvebod i emnefeltet”.  Vi indkalder til samtaler løbende og ansætter hurtigst muligt.


     


     


    jobs@europa1989.dk

    https://europa1989kantiner.dk/

    Kontakt

    Lignende stillinger