Gastrojob
Hero

Kokkeelever til SALT bar & restaurant

  • Admiral Hotel
  • Elev
  • København
  • Fuldtid
  • Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
  • Kokkeelever til SALT bar & restaurant


    TEAMWORK & ANSVARLIGHED


    Som person er du ansvarsfuld, viljestærk, og har en stor interesse samt entusiasme for madlavning. Du har en positiv energi og har lysten til at arbejde i et tæt team, hvor alle er afhængige af hinanden. Du bliver en del af en gruppe på 4 elever, som alle arbejder i forskellige dele af køkkenet. Dette medfører, at du gennem uddannelsen får erfaring fra alle aspekter – lige fra banket/selskabsservering til a la carte – kold station, varm station, kød, fisk og dessert. Med andre ord: en bred uddannelse.


    FAGLIG OG PERSONLIG UDVIKLING


    Vi tilbyder en læreplads i et travlt og velfungerende køkken med fokus på detalje og de gode råvarer. Vi lægger vægt på et godt og fleksibelt arbejde samt personlig udvikling.


    HVEM ER VI


    Historien bag Admiral Hotel går mange år tilbage, og både hotellet og medarbejderne bærer præg af en fantastisk atmosfære og en unik teamånd.


    Admiral Hotel er en spændende og ikke mindst kvalitetsbevidst virksomhed, der hele tiden stræber efter at give vores gæster den bedste oplevelse. Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsklima med glade og dygtige medarbejdere, og ikke mindst glade gæster.


    På SALT er maden fuld af nytænkning og kreative smagssammensætninger. Det er moderne dansk/fransk og er skabt ud fra et stærkt traditionelt fundament, hvor moderne teknikker er med til at forfine smagsformerne. En klassisk genkendelig smag, hvor de jordnære danske råvarer krydres med et fremadrettet udtryk. Der er tale om en moderne klassiker, som udfordrer tryghedens rammer og nye glæder kan derved opstå.


    Opstart er hurtigst muligt efter aftale.


    Har du lyst til at være en del af teamet på Admiral Hotel og SALT bar & restaurant, hører vi gerne fra dig snarest. Klik på “SØG STILLINGEN” og udfyld de markerede felter. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte køkkenchef Andreas Tancula Møller på telefon 33 74 14 50.


    Vi glæder os til at høre fra dig.


    Køkkenchef Andreas Tancula Møller

    +45 33741450

    https://admiralhotel.dk/

    Kontakt