Gastrojob
Hero

Kolding Gymnasium søger ny køkkenleder

  • Kolding Gymnasium
  • Køkkenchef
  • Sydjylland
  • Fuldtid
  • Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
  • Kolding Gymnasium søger ny køkkenleder


    Brænder du for at lave lækker, sund og varieret mad? Har du lyst til masser af daglig dialog med vores fantastiske elever? Så er det måske dig, der skal være ny køkkenleder på Kolding Gymnasium – en levende og dynamisk skole, hvor vi lige nu søger en udadvendt og dygtig køkkenleder, der har lyst til at engagere sig i skolen og ikke mindst lave rigtig god mad til skolens ca. 850 elever og ansatte.


    På Kolding Gymnasium er kantinen det samlende og levende midtpunkt, der har en helt særlig plads i skolens kultur og livet på skolen. Vi vil kunne tilbyde dig et alsidigt arbejdsliv med stor kontakt til mange sprudlende unge mennesker, stort frirum i og ansvar for den gastronomiske linje, og ikke mindst arbejdstider, der hænger godt sammen med et familieliv ved siden af.


    Du brænder for både mad og service


    Du er en selvstændig og nytænkende leder, der brænder for at inspirere dine medarbejdere, og som elsker at lave mad fra bunden af gode, friske råvarer – lokale og i sæson. Du ved, at god kvalitet giver smagen et ekstra løft. Du ser frem til at glæde de samme gæster med variation, inspiration og sund mad – hver dag, og du har lysten til at gøre kantinen til et samlingspunkt for eleverne og sætte rammerne for dette.


     Vi tilbyder



    • Fast stilling på fuld – mødetid hovedsageligt i tidsrummet 7.00 – 15.30

    • Personale- og budgetansvar

    • Fagligt ansvar for den gastronomiske kurs

    • Ansvar for og frihed til planlægning af egne arbejdsopgaver

    • Godt og fleksibelt samarbejde


    Kort og godt om dig og dit nye job



    • Du er faglært kok eller har arbejdet anden relevant erfaring indenfor køkkendrift

    • Du er kreativ, og har lyst til at sætte rammerne for en kantine, der skaber et samlingssted for eleverne gennem godt humør, god kontakt, små events, mm.

    • Du evner at holde et godt overblik og skabe struktur i dagens og ugens opgaver

    • Du kan arbejde med på alle partier i køkkenet

    • Du medbringer godt humør, selvstændighed, og du tør tage ansvar – og så er du god til at motivere og inspirere dine kolleger

    • Du evner at se muligheder og løsninger i hverdagen – at tænke ud af boksen og kunne skabe noget nyt

    • Du har øje for tidens trends og fokus på bæredygtig kantinedrift

    • Du sætter en ære i at skabe en kantine, som såvel elever som personale på Kolding Gymnasium er stolte af, og du holder dig ikke tilbage i forhold til at nytænke de madmæssige muligheder såvel i dagligdagen som ved arrangementer og måske igennem mad og bagværk, som personalet kan købe med hjem.


     Din nye arbejdsplads


    Kolding Gymnasium er et alment gymnasium med ca. 750 elever og 85 ansatte, hvoraf der er 4 ansat i kantinen – med forskellig baggrund og funktioner. I kantinen bliver der lagt vægt på både maden og den gode service, og der laves dagligt morgenmad og frokost til gymnasiets elever og ansatte samt forplejning til diverse møder og arrangementer. Team-ånden i kantinen er frisk, glad og altid med en god tone, og der samarbejdes på tværs af opgaverne – til gavn for alle.


    I varetagelsen af denne stilling vil du have det daglige ansvar for kantinen, og du vil referere direkte til Kolding Gymnasiums Administrationschef.


    Løn og ansættelsesforhold: Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst med udgangspunkt i Organisationsaftale mellem Finansministeriet, CO10, Kost- og Ernæringsforbundet samt Fagligt Fælles Forbund.


    Ferie afholdes i henhold til Kolding Gymnasiums ferieplan. Uge 7, de 3 dage op til påske, 5 ugers sommerferie, uge 42 samt mellem jul og nytår. Arbejdsugerne ligger omkring de 40 timer – så ferien udligner sig på året.


    Tiltrædelse: hurtigst muligt.


    Ansøgningsfrist: 5. oktober 2022 – vi ser frem til at modtage din ansøgning på:  bm@kolding-gym.dk – mærket ”Køkkenleder”. Samtaler afholdes løbende.


    Vi glæder os til at høre fra dig!


    Hvis du vil vide mere om jobbet, kan du kontakte Kolding Gymnasiums administrationschef Britta Matthiesen 6066 0430 eller skolens rektor Sune Hother Petersen 2629 4327.


    Bemærk at kun ansøgere, der opfylder kravene, kommer i betragtning til stillingen.


    Britta Matthiesen

    +45 60660430

    Kontakt