Konditor til Meyers Kantine i Hillerød
I Meyers mangler vi en dygtig og selvstændig konditor til en af vores fantastiske kantiner i Hillerød. Her servicerer vi et stort hus med glade og forventningsfulde gæster, hvor vores kager er i høj kurs. Alle vores kager er nemlig af høj kvalitet og håndlavet. Vi har brug for dig, der sætter en ære i at levere et fejlfrit produkt skabt med erfaring og godt håndelag. Vores sortiment er både klassisk og nytænkende, og for den rette person vil der være frihed til at være kreativ og nytænkende.
Du kommer til at arbejde i en virksomhed, hvor vi laver unik kantinemad på restaurantniveau til vores kunder hver dag. Det betyder, at det er hjemmelavet med fokus på høj standard. Du vil i samarbejde med dine kollegaer i køkkenet stå for, at vores kunder hver dag får en fuldendt og sammenhængende frokost.
Om dig:
Du er faglært eller min. 5 års erfaring i klassisk konditori
Du sætter en ære i kvalitet samt har stor passion for konditorfaget
Du har lyst at bidrage positivt til vores team
Du har en konstruktiv attitude samt gode samarbejdsevner
Du er selvstændig og kan arbejde struktureret
Vi tilbyder:
Hurtig opstart
Løn efter kvalifikationer
Du vil blive en del af vores store Meyers familie, hvor vi deler passion for godt håndværk, kvalitet og bæredygtighed.
Vi tilbyder dig en tryg arbejdsplads med gode kollegaer. Du vil arbejde tæt sammen med køkkenet og referere til Køkkenchefen.
Vi behandler ansøgninger og indkalder kandidater til samtale løbende, så send din ansøgning allerede i dag.
Vi glæder os meget til at høre fra dig!
Meyers er grundlagt af den gastronomiske iværksætter Claus Meyer og har i 30 år arbejdet for at fremme kvaliteterne i den danske madkultur. Med særlig omtanke for bæredygtighed, økologi, klima og gode arbejdsforhold opererer Meyers på alle niveauer i værdikæden fra jord til bord. Hver dag knokler vi for at gøre en forskel for mennesker i alle aldersgrupper og livssituationer gennem ubetinget værtskab og vedkommende måltider. Netop derfor opfordrer vi alle til at søge et job hos Meyers uanset køn, alder, etnicitet, seksualitet, handicap og religion
Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Lasse Petersen
lasse.petersen.contractor@fujifilm.com
Ansøgningsfrist:
Hurtigst muligt