Gastrojob
Hero

Meyers Frokostkøkken søger køkkenchef til stort køkken i Århus

  • Meyers
  • Kok
  • østjylland
  • Fuldtid
  • Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
  • MEYERS FROKOSTKØKKEN SØGER KØKKENCHEF TIL STORT KØKKEN I ÅRHUS


    ANSØG VIA NEDENSTÅENDE LINK:


    https://meyers.dk/nyheder/kok-og-koekken/?hr=show-job%2F96995%26locale%3Dda_DK


     


    Meyers Frokostkøkken leverer hver dag velsmagende, bæredygtig og sund frokost til små og store virksomheder i Aarhus og omegn.


    Meyers Frokostkøkken er en del af Meyers og Løgismose, som arbejder for at højne det gastronomiske niveau i Norden gennem en bred vifte af produkter, services og ydelser. Vi favner verdenskøkkenet med afsæt i det nordiske køkken. Vores frokost er bygget op omkring en tag-selv-buffet hvor omdrejningspunktet i høj grad er vores egne gode råvarer som f.eks. Løgismosekylling og Meyers økologiske koldhævede brød. Meyers Frokostkøkken har det økologiske spisemærke i bronze, da 30-60% af vores råvarer er økologiske.


    Vi søger en køkkenchef, der skal drive vores køkken i Aarhus, med ansvar for at sikre et højt gastronomisk niveau og en effektiv og ansvarlig produktion. Der er tale om en fuldtidsstilling, og arbejdstiden er fortrinsvis typisk mandag til fredag. Der vil dog forekomme arrangementer og møder udenfor normal arbejdstid.


    Om dig


    Vi forventer os, at du har tidligere erfaring som køkkenchef i et større køkken med mange mennesker og er motiveret til at være med på en vækstrejse. Vi ser gerne, at du er vedholdende og kan lide at arbejde i dynamisk miljø.


    Det er vigtigt, at du har en stærk drivkraft og kommer i mål med dine opgaver. Du har et godt humør og kan lide at samarbejde på tværs med mange mennesker herunder din leder og udviklingsteamet i Meyers. Du bidrager til et positivt arbejdsmiljø, hvor der hver dag er fokus på at levere kvalitetsmad med et team, der trives.


    Vi forventer, at du:


    er faglært kok med relevant erfaring


    har minimum 5 års erfaring fra større køkken


    har minimum 5 års ledererfaring med over 20 personer i reference


    er ansvarlig og beslutningsdygtig


    er engageret og løsningsorienteret


    er god til at samarbejde og dygtig kommunikativ


    har god teknisk forståelse og evner at tilegne dig nye færdigheder hurtigt


    Vi tilbyder


    Et afvekslende job i en innovativ virksomhed i vækst, hvor kvalitet, kreativitet og højt serviceniveau er afgørende, når vi hver dag servicerer vores mange kunder. Du får gode arbejdsforhold, professionelle kolleger, gode udviklingsmuligheder, attraktiv løn efter kvalifikationer samt personalefordele og et ambitiøst og uhøjtideligt arbejdsmiljø.


    Om os


    I Løgismose Meyers er vi 1.000 dedikerede fagfolk, der hver dag møder på arbejde og gør os umage med netop det, som vi hver især kan, så du kan glæde dig til en dagligdag og fagligdag, hvor mødet med alle de passionerede mennesker giver inspiration og spændende samtaler.


    Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte


    Mette Hvidtfeldt Friis


    mehf@meyers.dk


    Tlf.: 61753939


    Ansøgningsfrist:


    Hurtigst muligt


    Lignende stillinger