Meyers søger Køkkenchef til kantine i Kolding
Vi har gang i gryderne i Meyers, og vi søger derfor en passioneret Køkkenchef til vores kantine i Kolding.
Vi er drevet af at lave alt fra bunden. Det er en helt central del af vores selvforståelse, at vi tænker på den påvirkning vores adfærd i hverdagen har på vores samfund, klima og miljø. Derfor stiller vi nogle af branchens højeste krav til råvarer, bæredygtighed, ansvarlighed og dyrevelfærd. Vores vision er at skabe uforglemmelige måltidsoplevelser og fremme dansk madkultur. Du kommer til at arbejde i en virksomhed, hvor vi laver unik kantinemad af sæsonens råvarer til vores gæster på restaurantniveau.
Vi mangler dig, som brænder for at sikre en fuldendt frokost i verdensklasse og samtidig er frisk på alle arbejdsopgaver i køkkenet, da du er køkkenets omdrejningspunkt og selv styrer processen fra idé til servering.
Om dig
Du har erfaring som køkkenchef, og du er vedholdende med sans for struktur og overblik til at være alene i køkkenet. Du har en stærk drivkraft, og det er vigtigt for dig at komme i mål med dine opgaver. Dit gode humør smitter af på dine omgivelser, og du bidrager til et positivt arbejdsmiljø, hvor der hver dag er fokus på at levere kvalitetsmad.
Vi forventer, at du:
er faglært kok med relevant erfaring
er selvstændig, ansvarlig og beslutningsdygtig
er engageret og løsningsorienteret
har god teknisk forståelse og evner at tilegne dig nye færdigheder hurtigt
at du både kan tale og forstå dansk
Vi tilbyder gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt samt en spændende arbejdsplads, hvor der er et uhøjtideligt arbejdsmiljø med madglæde og entusiasme. Vi har en stærk teamånd, hvor vi støtter hinanden – også på afstand.
En fast arbejdstid på 37 timer om ugen – stillingen kan indeholde aften- og weekendarbejde ved særlige lejligheder.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Meyers er grundlagt af den gastronomiske iværksætter Claus Meyer og har i 30 år arbejdet for at fremme kvaliteterne i den danske madkultur. Med særlig omtanke for bæredygtighed, økologi, klima og gode arbejdsforhold opererer Meyers på alle niveauer i værdikæden fra jord til bord. Vi blev i 2023 B-Corp certificeret – en international anerkendt certificering, der dokumenterer, at vi som virksomhed lever op til de højeste krav inden for gennemsigtighed og social og miljømæssig ansvarlighed. Netop derfor opfordrer vi alle til at søge et job hos Meyers uanset køn, alder, etnicitet, seksualitet, handicap og religion.
Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Jens Bang Sørensen
jeba@meyers.dk
Ansøgningsfrist:
Køkkenchef
Restaurant Remouladen