Gastrojob
Hero

Meyers søger kok til kantinen på SULT

  • Meyers
  • Kok
  • København
  • Fuldtid
  • Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
  • Meyers søger kok til kantinen på SULT


    I hjertet af København ligger Cinemateket. Her finder du SULT. Et uformelt spisested som agerer både kantine, restaurant og biograf. Der er altid gang i tingene og det er sjældent kedeligt. Som kantine kok vil du være med til at tilberede mad til 140 gæster om dagen fra mandag til fredag fra kl. 06.30 til 14.30.


    Om dig


    Vi forventer, at du er faglært kok. Du har til opgave at tilberede det varme med vegetariske alternativer til buffet samt forskellige friske og fyldige salater som passer til sæsonen. Derudover har du ansvaret for dagens brød samt pålæg.


    Du kommer til at have ansvaret for menuen, dens kvalitet samtidig med at du skal forholde dig til budgettet. Til at nå i mål har du et lille team under dig, som du har ansvaret for, bliver en succes.


    Hos os skal det være hyggeligt, sjovt og produktivt at gå på arbejde, og det bidrager du til. Vi forventer, at du møder veloplagt, velsoigneret, og med godt humør.


    Vi forestiller os, at du


    er kvalitetsbevidst


    er ansvarlig og beslutningsdygtig


    er god til at arbejde


    evner at tilegne dig nye færdigheder hurtigt


    trives i et travlt arbejdsmiljø


    er velbevandret i egenkontrolsprogrammet


    Har mod og lyst på ledelse


    Vi tilbyder et afvekslende job i en innovativ virksomhed, hvor kvalitet, kreativitet og højt serviceniveau er afgørende, når vi hver dag servicerer vores mange gæster. Du får gode arbejdsforhold, professionelle kolleger, udviklingsmuligheder, løn efter kvalifikationer, samt personalefordele i et ambitiøst og uhøjtideligt arbejdsmiljø.


    Om os


    SULT er en del af Meyers. Vi arbejder for at højne det gastronomiske niveau i Norden gennem en bred vifte af produkter, services og ydelser. I Meyers er vi mere end 1.100 dedikerede fagfolk, der hver dag møder på arbejde og gør os umage med netop det, som vi hver især kan, så du kan glæde dig til en dagligdag og fagligdag, hvor mødet med alle de passionerede mennesker giver inspiration og spændende samtaler.


    Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte


    Fredric Olsson


    frol@meyers.dk


    Ansøgningsfrist:


    Hurtigst muligt


    Fredric Olsson

    frol@meyers.dk

    https://meyers.dk/

    Kontakt

    Lignende stillinger