Gastrojob
Hero

Meyers søger kokke- eller caterelev til kantine i Århus

  • Meyers
  • Elev
  • østjylland
  • Fuldtid
  • Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
  • Meyers søger kokke- eller caterelev til kantine i Århus


    I Meyers har vi gang i gryderne, og vi ønsker derfor at udvide teamet med en kokke- eller caterelev til én af vores fantastiske kantiner i Århus. Du bliver en del af en ambitiøs og uhøjtidelig arbejdsplads, hvor du kan lære og udvikle dig i tæt samarbejde med dygtige kolleger. Vi tager velsmag alvorligt, vi arbejder sammen for at skabe uforglemmelige og bæredygtige måltidsoplevelser – og vi tilbyder et arbejdsliv med gode forhold, faste arbejdstider i dagtimerne og stor variation i opgaverne.


    Uforglemmelige måltidsoplevelser, pakket med bæredygtig velsmag


    I Meyers Kantiner lever vi af mad, måltider og værtskab på jobbet. Vi plejer at sige, at maden skal være en fantastisk oplevelse udi velsmag, sanselighed og velvære. Det er altid vores ledestjerne. Og her er det ikke mindst de økologiske, klimavenlige og hyperlokale råvarer, der efterlader den virkeligt gode smag i munden.


    Vi ønsker at udvide vores team med en elev til vores fantastiske kantine i Århus, hvor vi hver dag serverer skøn mad for spisende gæster. I Meyers er vi drevet af at lave alt fra bunden. Det er en helt central del af vores selvforståelse, at vi tænker på den påvirkning vores adfærd i hverdagen har på vores samfund, klima og miljø. Derfor stiller vi nogle af branchens højeste krav til råvarer, bæredygtighed, ansvarlighed og dyrevelfærd. Vores vision er at skabe uforglemmelige måltidsoplevelser og fremme dansk madkultur.


    Du kommer derfor til at arbejde i en virksomhed, hvor vi laver unik kantinemad af sæsonens råvarer til vores kunder på restaurantniveau. Du vil i samarbejde med teamet i køkkenet stå for at sikre en fuldendt frokost i verdensklasse. Du vil blive præsenteret for mange forskellige opgaver både indenfor det varme og kolde køkken, vegetariske retter, pålæg, smørrebrød, salater og bagværk.


    Du sætter en ære i at påtage dig værtskabet


    I Meyers tror vi på, at enhver kollega, uanset position i køkkenet, kan bidrage med noget fantastisk. Vi tager velsmag alvorligt, og vi gør os umage. Og er der en chance for at høre englene synge, springer vi gerne over, hvor gærdet er højest.


    Når vi ansætter nye medarbejdere, lægger vi vægt på, at du er positiv, hjælpsom, engageret og løsningsorienteret – og at du kan tænke selv. De situationer, man kommer ud for i en travl køkkenhverdag eller i vores personalerestauranter, er nemlig så uforudsigelige, at de ikke kan tackles i en manual. Stillingen kræver derfor stor selvstændighed og et godt humør, og det forventes, at du har lyst til at påtage dig værtskabet og medvirke til kreativitet, inspiration og udvikling af dig selv og dine kollegaer.


    Du skal være frisk på at møde forskellige faggrupper inden for madhåndværket, da vi i teamet både er kokke, catere, slagtere og bagere.


    Vi tilbyder


    En spændende arbejdsplads og samarbejde med et hold, hvor vi er der for hinanden


    Godt kollegaskab, hvor vi elsker at skabe begejstring sammen


    Et godt og positivt arbejdsmiljø, hvor du altid kender arbejdsplanen tre dage forud


    En fast arbejdstid på op til 37 timer om ugen og de fleste vagter fra 7.00 – 15.00


    En arbejdsuge, der giver plads til alt det uden for arbejdet: 90% vagter i dagtimerne og begrænsede aften-og weekendvagter, som vi løfter i flok og deler imellem os


    Sæsonens allerbedste råvarer mellem hænderne i et innovativt køkken med højt til loftet


    Personlig og faglig udvikling i overensstemmelse med din uddannelsesplan


    Lønniveau efter overenskomstmæssige forhold og erfaring


    Vi har nye måltider på vej, så jo før du kan starte, jo bedre. Vi glæder os til at høre fra dig, senest d. 15. december 2024.


    Vi indkalder til samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig!


    Meyers er grundlagt af den gastronomiske iværksætter Claus Meyer og har i 30 år arbejdet for at fremme kvaliteterne i den danske madkultur. Med særlig omtanke for bæredygtighed, økologi, klima og gode arbejdsforhold opererer Meyers på alle niveauer i værdikæden fra jord til bord. Vi blev i 2023 B-Corp certificeret – en international anerkendt certificering, der dokumenterer, at vi som virksomhed lever op til de højeste krav inden for gennemsigtighed og social og miljømæssig ansvarlighed. Netop derfor opfordrer vi alle til at søge et job hos Meyers uanset køn, alder, etnicitet, seksualitet, handicap og religion.


    Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte


    Jens Bang Sørensen


    jeba@meyers.dk


    Tlf.: 26797901


    Ansøgningsfrist:



    1. december 2024


    Jens Bang Sørensen

    jeba@meyers.dk

    +45 26797901

    https://meyers.dk/

    Kontakt