Gastrojob
Hero

Moalem Weitemeyer søger en dygtig Service Coordinator

  • Moalem Weitemeyer Advokatpartnerselskab
  • Leder
  • København
  • Fuldtid
  • Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
  • Moalem Weitemeyer søger en dygtig og dedikeret Service Coordinator


    Har du et udpræget service-gen og let til smil, og lader du dit gode humør smitte af på kollegaer og klienter? Så er du måske vores nye kollega.


    Hvem vi er


    Vi er et førende advokatfirma med et skarpt fokus på transaktioner og tvistløsning. Vi er i dag ca. 90 medarbejdere og har kontor i hjertet af København. Vi har en stærk holdspillerkultur og løfter i flok, og dette understøttes af vores forretningsmodel. Service, dedikation og respekt er en vigtig del af, hvem vi er, ligesom vi tager et socialt ansvar og har fokus på bæredygtighed.


    Stillingen


    Som Service Coordinator bliver du en del af vores Service team på ca. 20 medarbejdere, som arbejder utrætteligt på altid at være et skridt foran organisationen. Du vil referere til Head of Service Pernille Dam og vil arbejde tæt sammen med Service Coordinator Tine Bach om løsning af opgaver såsom rejse- og eventplanlægning samt PA-opgaver for vores partnergruppe.


    Vi afholder mange interne og eksterne events, og du vil få ansvar for planlægning og eksekvering af en bred vifte af arrangementer, som skaber rammerne for vores nærvær med klienter og hinanden.


    Vores PA-funktion indebærer daglig planlægning og kalenderhåndtering samt organisering af partnergruppens rejseaktiviteter, herunder fly- og hotel-booking, koordinering af diverse arrangementer, håndtering af visumkrav mv.


    Som en del af vores Service team vil du også have ansvaret for, at kontoret altid fremstår indbydende, både over for gæster og kollegaer, ligesom du altid er klar til at give en hjælpende hånd med forefaldende ad hoc-opgaver.


    Hvem du er


    Du vil have mange interaktioner på tværs af vores organisation, og evnen til at samarbejde med alle slags mennesker er et kriterie for succes.


    Du har øje for detaljen og for det store billede, og eftersom en stor del af vores netværk er internationalt, er det vigtigt, du kan begå dig godt på dansk og engelsk i både skrift og tale.


    Vi forventer ikke, at du kan det hele fra dag 1. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære, at du trives i et high-paced miljø, og at du motiveres af at give dine kollegaer og vores gæster den absolut bedste oplevelse.


    Ansøgning


    Send dit CV til career@moalemweitemeyer.com. Samtaler foretages løbende, og stillingen vil blive besat, når den rette kandidat er fundet.


    Vi glæder os til at høre fra dig!


    Kontakt

    Lignende stillinger

    Leder

    Trianglen NO7 Vinbar

    Trianglen 7 Vinbar søger Manager

  • København
  • Fuldtid
  • Leder

    U.S Embassy - Denmark

    Housekeeper / Junior Butler

  • København
  • Fuldtid
  • Leder

    Dansk Magisterforening

    DM søger en teamleder til kantinens serviceteam

  • København
  • Fuldtid