Gastrojob
Hero

Passioneret kok til kantine i global virksomhed i Middelfart

  • Selfinvest ApS
  • Kok
  • Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt


  • Passioneret kok til kantine i global virksomhed


    Selfinvest A/S Middelfart


    Indrykket 


    Er du kreativ, ambitiøs og knivskarp i køkkenet? Kan du give både gæster og medarbejdere skønne oplevelser af gastronomisk karakter? Så er dette job det helt rigtige for dig, da vi netop nu søger en ekstra kollega til vores kantineteam på koncernens hovedkontor.


    Om jobbet


    Som kok hos Selfinvest indgår du i et større team med fokus på gastronomi og servicering på højt plan. Teamet består af i alt 27 medarbejdere, som servicerer flere kantiner i Middelfart inden for samme koncern. Du vil referere direkte til vores Head of Gastronomy & Service Management.


    Din primære arbejdsplads vil være vores kantine i Turbinehallen, som er hovedsædet for både Selfinvest og USTC-koncernen og er beliggende i Middelfarts naturskønne omgivelser på kanten af Lillebælt. I Turbinehallen bliver du en del af et køkkenteam på i alt tre kokke og en opvasker, der sammen bespiser 110 personer på daglig basis med udgangspunkt i vores topmoderne køkken og gennemrestaurerede domicil.


    Teamet tager afsæt i et gastronomisk setup, hvor dine ideer i kombination med dine kollegers skaber rammerne for en god frokostoplevelse. Hertil kommer varierende mødeaktivitet og interne arrangementer med servicering og bespisning på alle niveauer, hvilket giver rig mulighed for yderligere gastronomisk udfoldelse.


    Vi er kendt for en personlig og behagelig atmosfære og et højt, professionelt niveau i både køkken og præsentation. Vi lægger stor vægt på kvalitet og friske sæsonvarer samt et miljø med en innovativ og skabende tankegang. Vi har blandt andet stor fokus på at tilbyde vores medarbejdere gode udviklingsmuligheder i form af inspiration og uddannelse. Du får derfor rig mulighed for at udvikle dig som kok og levere de bedste madoplevelser.


    Dine primære ansvarsopgaver omfatter:



    • Daglig kantinedrift for medarbejderne i samarbejde med den kantineansvarlige

    • Medansvarlig for mødebespisning, herunder interne møder, kurser, bestyrelsesmøder og kundebesøg

    • Menuplanlægning samt varebestilling i samarbejde med den kantineansvarlige

    • Planlægning samt afvikling af mindre, interne events i samarbejde med vores servicekoordinatorer

      Dette job er en fuldtidsstilling, primært inden for normal arbejdstid mandag til fredag mellem kl. 07.30 og 15.00.


    Din profil og kvalifikationer


    Vi forventer, at du har en gastronomisk uddannelse og en bred viden og erfaring fra lignende stillinger. Du har en glæde ved at lave mad og en oprigtig interesse for gastronomi. Vi ser gerne, at du er udadvendt og besidder gode kommunikationsevner. Du skal forstå at skabe en god stemning i og omkring det team, du er en del af, ligesom du skal have sans for de små detaljer, der sætter prikken over i’et. Derudover besidder du følgende kvalifikationer:



    • Ansvarsbevidst og mødestabil

    • Gastronomisk velfunderet med kundskaber i både det kolde og varme køkken

    • Smilende, imødekommende og samarbejdsvillig

    • Kreativ, selvstændig og initiativrig

    • Er fleksibel og bidrager til et godt arbejdsmiljø

    • Sætter en ære i, at kvaliteten af dit arbejde altid er i top


    Der er tale om en attraktiv stilling i et sundt arbejdsmiljø med gode muligheder for personlig såvel som professionel udvikling.


    Hvis du vil vide mere om jobbet, så kontakt Head of Gastronomy & Service Management, Nicolai Schultz på tlf. nr. +45 6126 0073.


    Vi behandler ansøgninger og indkalder kandidater til samtale løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag via ansøgningsformularen.


    Vi glæder os til at høre fra dig.




    Selfinvest er ejet af familien Østergaard og er moderselskab for den globale USTC-koncern med mere end 140 kontorer i 40 lande og mere end 4.000 medarbejdere på verdensplan.


    Læs mere om USTC-koncernen på www.ustc.dk.


    Selfinvest, der har hovedsæde i Middelfart, omsatte i seneste regnskabsår for 120 mia. kr. og har en egenkapital på mere end 6 mia. kr.


    Udover at være moderselskab for USTC har Selfinvest også det formål, som familiekontor, at varetage ejerfamiliens interesser indenfor finansielle investeringer, ejerskab af ejendomme og øvrige virksomheder. Desuden varetager og udfører Selfinvest en række drifts- og serviceopgaver for koncernen.






    Lignende stillinger