Gastrojob
Hero

Passioneret kok til kantine i global virksomhed

  • Selfinvest ApS
  • Kok
  • Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
  • Passioneret kok til kantine i global virksomhed


    Selfinvest A/S


    Middelfart


    ANSØG VIA NEDENSTÅENDE LINK:


    Ansøg job: Passioneret kok til kantine i global virksomhed | Jobindex


    Er du kreativ, ambitiøs og knivskarp i køkkenet? Kan du give både gæster og medarbejdere skønne oplevelser af gastronomisk karakter? Så er dette job det helt rigtige for dig.


    Om jobbet


    I jobbet som kok hos Selfinvest indgår du i et større Facility Management-team med fokus på gastronomi og servicering på højt plan. Teamet består af i alt 23 medarbejdere, som servicerer flere store kantiner i samme koncern. Du refererer til vores Head of Facility Management.


    Din primære arbejdsplads vil være en af vores kantiner, som alle er beliggende i Middelfart i naturskønne omgivelser. Her bespises ca. 300 medarbejdere, fordelt på 3 kantiner. Hertil kommer varierende mødeaktivitet med servicering og bespisning på alle niveauer.


    Vi er en virksomhed i positiv vækst, og som er kendt for en personlig og behagelig atmosfære og med et højt professionelt niveau i både køkken og præsentation. Vi lægger stor vægt på kvalitet, friske sæsonvarer samt konstant udvikling og en innovativ tankegang.


    Dine primære ansvarsopgaver omfatter:



    • Daglig kantinedrift for medarbejderne i samarbejde med den kantineansvarlige

    • Medansvarlig for mødebespisning, herunder interne møder, kurser, bestyrelsesmøder og kundebesøg

    • Menuplanlægning samt varebestilling i samarbejde med den kantineansvarlige

    • Planlægning samt afvikling af mindre interne events i samarbejde med vores servicekoordinatorer


    Dette job er en fuldtidsstilling, primært inden for normal arbejdstid mandag til fredag mellem kl. 7.30 og 15.


    Din profil og dine kvalifikationer


    Vi forventer, at du har en gastronomisk uddannelse og en bred viden og erfaring fra lignende stillinger. Du har en glæde ved at lave mad og en oprigtig interesse for gastronomi. Vi ser gerne, at du er udadvendt og besidder gode kommunikationsevner. Du skal forstå at skabe en god stemning i og omkring det team, du er en del af, ligesom du skal have sans for de små detaljer, der sætter prikken over i’et.


    Derudover besidder du følgende kvalifikationer:



    • Ansvarsbevidst og mødestabil

    • Gastronomisk velfunderet, primært inden for det varme køkken

    • Smilende og imødekommende

    • Kreativ, selvstændig og initiativrig

    • Er fleksibel og bidrager til et godt arbejdsmiljø

    • Sætter en ære i, at kvaliteten af dit arbejde altid er i top


    Du får rig mulighed for at udvikle dig som kok og levere de bedste madoplevelser. Vi lægger stor vægt på at give vores medarbejdere gode udviklingsmuligheder i form af inspiration og uddannelse, blandt andet igennem eksterne og interne kurser.


    Hvis du vil vide mere om jobbet, så kontakt Head of Facility Management, Nicolai Schultz på tlf. nr. +45 6126 0073.


    Vi behandler ansøgninger og indkalder kandidater til samtale løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag via ansøgningsformularen.


    Vi glæder os til at høre fra dig.


    Selfinvest er ejet af familien Østergaard Nielsen og er moderselskab for den globale USTC-koncern med mere end 140 kontorer i 38 lande og mere end 3.600 medarbejdere på verdensplan.


    Læs mere om USTC-koncernen på www.ustc.dk.


    Selfinvest, der har hovedsæde i Middelfart, omsatte i seneste regnskabsår for 66 mia. kr. og har en egenkapital på 4,9 mia. kr.


    Udover at være moderselskab for USTC, har Selfinvest også det formål, som familiekontor, at varetage ejerfamiliens interesser indenfor finansielle investeringer, ejerskab af ejendomme og øvrige virksomheder. Desuden varetager og udfører Selfinvest en række drifts- og serviceopgaver for koncernen.


    Lignende stillinger