Passioneret kok på fuld tid
Er du en talentfuld og initiativrig kok, der brænder for at skabe uforglemmelige madoplevelser?
Så er det dig, vi søger hos Sørup Herregaard
Som en del af vores tætte og dedikerede team, vil du have ansvaret for at tilberede og præsentere delikate retter til selskaber, konferencer og hotellets øvrige gæster.
I restauranten serverer vi sharefood til frokost, og Herregaardens 3-retters menu, med vegetarisk alternativ, til aften. Vi har ikke á la carte.
Du drømmer om at skabe retter, der får gæsterne til at tale med rosende ord om dit arbejde.
Vi søger en person, der har erfaring med at håndtere travle situationer og stadig kan levere mad af højeste kvalitet. Du skal derfor være vant til at arbejde under pres og have en positiv og løsningsorienteret tilgang til dit arbejde.
På Herregaarden kan dagene være forskellige og indimellem uforudsigelige. Det er vigtigt, at du som kok er fleksibel og tilpasningsdygtig, så du kan håndtere ændringer og tilpasse dig skiftende situationer med et smil på læben.
Vores madprofil er ny nordisk gastronomi, med en målsætning om at levere madoplevelser ud over det sædvanlige.
Vi tror på teamwork og samarbejde, og vi værdsætter de forskellige kompetencer og perspektiver, som hver kok bringer til bordet.
Vi tilbyder en dynamisk og spændende arbejdsplads, hvor vores medarbejdere er højt værdsat, og med fast ugentlig fridag hver søndag.
Ansøgning og ansættelsesstart
Der er tale om en fuldtidsstilling med opstart snarest muligt, da vi går ind i højsæsonen. Vilkår er overenskomstreguleret, mens lønnen herudover afhænger af erfaring og kvalifikationer.
Ansøgninger og eventuelle spørgsmål til stillingen kan sendes til mailadressen ansogning@sorup.dk
Om os
Sørup Herregaard danner rammerne for et moderne hotel- og konferencecenter, omgivet af den skønne midtsjællandske natur. Et pusterum i hverdagen – under 1 time fra København.
Vi har i alt 102 hotelværelser, fordelt i Herregaardens historiske bygninger. Desuden har vi kapacitet til konferencer og selskaber med op til 400 gæster i den store sal, samt mindre arrangementer i vores øvrige lokaler (20-100 pers.)
Vores gæster siger bl.a.:
“Var til firmafest, og selv om vi var mange til stede, var der super betjening og tilmed var maden helt i top, dejligt mørt og veltilberedte anretninger med mulighed for at få mere af hovedretten. Vinen var ligeledes god. Et sted der varmt kan anbefales.”
5/5 stjerner
Du kan se vores aftenmenu, frokostmenu og selskabsmenuer her.
Kok
Gastrojob.dk