Restaurant Michael D & Radisson Blu Hotel Papirfabrikken søger køkkenchef
Er du erfaren og faglært kok og søger efter en arbejdsplads hvor både arbejdsopgaver og arbejdstider er afvekslende, så er du lige den vi mangler i vores team. Har du ledererfaring, gerne fra hotelbranchen, er det et stort plus, men ikke et krav. Et krav er det dog at du tidligere har arbejdet med menusammensætning, indkøb, kalkulationer og vagtplaner så hverken køkkenprocenter eller lønprocenter er fremmede for dig.
Personlige og faglige kvalifikationer, vi forventer;
Du værdsætter at få lov til at arbejde selvstændigt og kan lide at der både skal kræses om detaljerne i a la carte serveringerne og arbejdes i højt tempo ved de store arrangementer. Vi laver mad til fra 1 til 1000, og sætter en ære i at levere det bedste hver eneste gang.
Vi tilbyder:
Du bliver en del af et kokke- elev og opvasker-team på 7 fastansatte + nogle timelønnede afløsere. Køkkenet er stort med gode og nyere installationer som giver dig de bedste betingelser for at skabe noget godt.
Er du interesseret, så hører vi gerne fra dig snarest muligt. Tiltrædelse hurtigst muligt. Henvendelse til hotelchef christina.torp@radissonblu.com. Vi afholder løbende jobsamtaler.
christina.torp@radissonblu.com