Gastrojob
Hero

Restaurant Sagafjord søger tjenere og  inspektører

  • M/S Sagafjord
  • Tjener
  • Midtsjælland
  • Fuldtid
  • Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
  • Restaurant Sagafjord søger tjenere og  inspektører til sæson 2023 med ansættelse fra medio marts.


    Du skal have lyst til arbejde i en virksomhed med en klar mission om at levere fantastiske madoplevelser, mens vi sejler vores gæster rundt i det smukke landskab i Roskilde Fjord.

    Du skal evne at sætte gæsten i centrum og levere super kundeservice, faglig stolthed og engagement, der medvirker til at vi skaber gode oplevelser på Roskilde Fjord.


    Vores køkkenchef Hassan Chour, har ambitioner om at sætte Sagafjord på det gastronomiske danmarkskort. Hassan arbejder med det nye nordiske køkken, hvor vi på sigt hovedsageligt benytter os af selvforsyning med lokale råvarer.  Vi går også højt op i økologi, hvor vi oppebærer sølvmærket.


    Du er søstærk, smilende, arbejdsom, og har løbeskoene snøret godt på.


    Ombord på Sagafjord er vi alle i samme båd. Vi hjælper hinanden og løser alle opgaver. Formålet er at give vores gæster en unik oplevelse.

    En stor og vigtig del af arbejdet ombord på Sagafjord er at der skal være et godt arbejdsmiljø og den stemning skal smitte af på vores gæster. Derfor er det vigtigt du er en god holdspiller, med et godt overblik og fokus på detaljen. Du vil komme til at arbejde i en virksomhed, som sætter ordentlighed i højsædet.


    Selv om vi har travlt, så planlægger vi bemandingen i restauranten med ordentlige arbejdsforhold og samtidigt sikrer det, at vi har tid til at yde god service for vores gæster.


    Det er en fordel hvis du har erfaring som enten vintjener eller har interesse i at sammensætte vine til mad, og om ikke andet så har du lyst til at lære det.


    Fuldtid eller timelønnet

    Stillingen er som udgangspunkt 37 timer om ugen. I højsæsonen juni-august forekommer der kortere perioder med overarbejde. Arbejdstiden vil være både dag-, aften og weekendarbejde og ligge i tidsrummet fra kl. 10.00 til kl. 23.00.


    Det er også muligt at være ansat som timelønnet, med det antal timer der passer ind i din hverdag.


    Praktiske oplysninger


    M/S Sagafjord ligger ved kaj på adressen: Vindeboder 18, 4000 Roskilde.


    Ansøgning sendes via nedenstående link til gastrojob eller på mail: booking@sagafjord.dk og hellere nu end i morgen. Samtaler gennemføres løbende og jobbet forventes besat med start den 15. marts 2023.


    Løn efter dine kompetencer og du vil få udleveret alt tøj til arbejdet inklusiv sko. Sagafjord står for vask af dit tøj.


    Et krav til stillingen er at du kan bestå et mindre lægetjek, og et kursus som Søfartsstyrelsen kræver for at opretholde sikkerheden ombord. Alt dette betaler Sagafjord naturligvis.


    Om Sagafjord.

    M/S Sagafjord kom til Roskilde Havn i 1989 efter at være ombygget til restaurants skib. Og har sejlet her lige siden. For 6 år siden gennemgik skibet en altomfattende restaurering og fremstår i dag super flot med nye saloner og faciliteter.


    Sagafjord A/S er en del af Liljeborg koncernen, der bland andet tæller Liljeborg aktieselskab og Liljeborgfonden. Kendetegnet for alt hvad vi laver i koncernen er ordentlighed og kvalitet. Dette er den røde tråd helt ned til de råvarer vi bruger i køkkenet og måden vi behandler vores ansatte og gæster på.


    Har du spørgsmål

    Hvis du vil høre mere om stillingen er du meget velkommen til at ringe til restaurantchef Majbrit Simpson på tlf. 81406215  eller til direktør Lars Nordmann på tlf. 20204064


     


     


    Direktør Lars Nordmann

    booking@sagafjord.dk

    +45 20204064

    Kontakt