Gastrojob
Hero

Souschef til frokostkøkken i Meyers

  • Meyers
  • Kok
  • København
  • Fuldtid
  • Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
  • Souschef til frokostkøkken i Meyers







    Til Det Velkendte hos Meyers søger vi lige nu en souschef, der brænder for at lave god, velsmagende frokost af høj kvalitet til vores sultne gæster.


    Souschefen har ansvaret for at logistik, planlægning og udportionering til enhver tid foregår korrekt og rettidigt, samt at træffe de nødvendige beslutninger for at sikre dette. Derudover, i samarbejde med Køkkenchef og den Gastronomiske udvikler løbende at komme med forbedringsforslag, input, optimering og effektivisering til produktion og drift.


    Arbejdsopgaver:



    • Fastholde og udvikle Meyers Eventkøkken gastronomiske profil.

    • I samarbejde med udviklingsafdelingen og køkkenchefen sikre et højt gastronomisk niveau, og en ensartet høj kvalitet

    • Sikre rationel produktion og udvikle bedst mulige logistik og pakkeløsninger

    • Tilføre køkkenet erfaring og udviklingskraft

    • Sikre at leverancerne overholder de til en hver tid gældende myndighedskrav

    • Varetage dele af de administrative opgaver, herunder planlægning, daglige varebestillinger, egenkontrol og koordinering af bemandingen

    • Sikre at der holdes orden i afdelingerne, lagre og køle/frostrum

    • At kunne varetage dele af Køkkenchefens opgaver i dennes fravær


    Vi forventer, at du:



    • er udlært kok

    • har erfaring indenfor storkøkken (dog ikke et must med den rette indstilling)

    • har en evne til at få høj gastronomi parret med god økonomi

    • er selvstændig, struktureret og proaktiv arbejdsform

    • er positiv og har en konstruktiv attitude med gode samarbejds- og relationsevner

    • er tillidsvækkende, serviceminded og karismatisk personlighed

    • har lysten og forståelse for at arbejde systematisk og hvis viden om system ikke er til stede så selvstændigt søge nødvendig viden.


    Vi leder efter dig, der er glad, åben og hjælpsom, og som har stor interesse i at arbejde med fødevarer i en inspirerende og dynamisk virksomhed. En arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt samt samarbejde med dygtige kollegaer i et ambitiøst og uhøjtideligt arbejdsmiljø med entusiasme og madglæde. Vi værdsætter et godt samarbejde, hvor vi passer på vores kunder og hinanden.


    Vi tilbyder en spændende og udfordrende hverdag samt rammerne til det gode arbejdsliv, hvor du kan udleve dine gastronomiske ambitioner og stadig have tid til familien. Vagterne ligger mandag til torsdag kl. 6-14, fredag kl. 6-13.30 og du har fri i weekender og på helligdage. Lønniveau efter overenskomstmæssige forhold og erfaring.


    Vi glæder os til at høre fra dig.


    Meyers er grundlagt af den gastronomiske iværksætter Claus Meyer og har i 30 år arbejdet for at fremme kvaliteterne i den danske madkultur. Med særlig omtanke for bæredygtighed, økologi, klima og gode arbejdsforhold opererer Meyers på alle niveauer i værdikæden fra jord til bord. Hver dag knokler vi for at gøre en forskel for mennesker i alle aldersgrupper og livssituationer gennem ubetinget værtskab og vedkommende måltider. Netop derfor opfordrer vi alle til at søge et job hos Meyers uanset køn, alder, etnicitet, seksualitet, handicap og religion.





    Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte


    Jeppe Kjærgaard

    jekj@meyers.dk


    Ansøgningsfrist:

    Hurtigst muligt


    Søg stillingen




    Jeppe Kjærgaard

    https://meyers.dk/

    Kontakt

    Lignende stillinger