Gastrojob
Hero

Souschef til Madklubben Aarhus

  • Madklubben Aarhus
  • Kok
  • østjylland
  • Fuldtid
  • Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
  • På kanten af havnen, for enden af Åen, lige ved Dokk1, på letbanens dørtrin og midt i det hele finder du restaurant Madklubben Aarhus. I byens smukke Toldkammer, tegnet af Hack Kampmann og gennem årene beboet af alt fra skibsglade lagerarbejdere til arkitektelever og feststemte studerende, har vi skabt et spisehus formet til og af Aarhus. Madklubbens mission er at servere fremragende mad til ualmindelig fornuftige priser. Vi vil være alternativet til aftensmåltidet derhjemme – Aarhus’ naturlige og stemningsmættede samlingspunkt på en tirsdag såvel som en lørdag.


    Menukortet byder på et miks af klassiske danske retter og livretter fra hele verden serveret af friske og karismatiske unge mennesker, som gør en dyd ud at gøre oplevelsen til et show, hvor medarbejderne som stjernerne, hver eneste dag, skal spille restaurationsbranchens bedste forestilling og sikre at hver eneste gæst går fra Madklubben, inspireret til at komme igen.
Vores manifest har overskriften ”Ærlighed smager bedst”, og vi bestræber os på at efterleve dette hver eneste dag.
Det betyder, at du får en arbejdsplads, hvor vi har det sjovt og behandler hinanden respektfuldt.


    Virksomheden er i konstant udvikling, og derfor er mulighederne mange.
Hvis du ikke allerede har besøgt os, er vi kendt som stedet, der serverer fremragende mad og store vine til ualmindelige fornuftige priser. Vi holder til i lækre omgivelser – og vores gæster spiller en aktiv rolle i måltidet.


    Jobbet


    En dag i rollen som souschef vil indeholde ledelse og fordeling, optimering af vagtplan, økonomistyring, varebestilling, opretholdelse af kvalitet samt renlighed. Samtidig med at du laver mad og kører tickets, skal du motivere holdet og briefe med gulvet omkring aftenens service. Måske bliver du fældet af en opvaskemaskine, der står af eller en anden udfordring, som du skal håndtere sideløbende. Succesen er at køre en aften med fantastisk mad, serveret til tiden i godt humør og med glade kollegaer, som føler sig motiveret, inspireret og anerkendt i dit selskab.


    Der vil løbende være menu-skift i forbindelse med sæsonerne, hvor du vil deltage i udviklingen af retter og opskrifter samt dertilhørende økonomi.


    Vi sørger for grundig introduktion til Madklubben, favorable lønforhold og pension, udviklingsplan, fleksibilitet krydret med struktur og ikke mindst mulighed for at besøge vores andre restauranter med god personalerabat.


    Hvem er du?



    • Du er faglært kok med god erfaring samt et smittende godt humør

    • Du er en dygtig håndværker og begejstret fagnørd med oprigtig interesse for detaljen og smagen

    • Du er en stærk leder og en dygtig købmand med lysten til at lære nyt

    • Du er konkurrenceminded og trives med KPI-målinger på din og holdets performance

    • Du er vant til travlhed og stor volumen samt klar på at omstille dig, når det kræves

    • Du kan lide at gå forrest for et team, som leverer hver dag, og du holder altid hovedet koldt

    • Du er iderig og kreativ og vil gå ekstra langt for at sikre en oplevelse udover forventningerne for alle vores gæster


    Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt


    Vi holder samtaler løbende og ansætter, hvis den rigtige dukker op, så tøv ikke med at sende din ansøgning allerede i dag.


    Opstart efter aftale.


    Har du spørgsmål til stillingen?  Kontakt gastronomisk chef Peter på peter@madklubben.dk.


     


     


    Peter

    peter@madklubben.dk

    Kontakt

    Lignende stillinger

    Kok

    Meyers

    Kok søges til Meyers Kantiner i Aarhus

  • østjylland
  • Fuldtid
  • Kok

    Madklubben Aarhus

    Kok til Madklubben Aarhus

  • østjylland
  • Fuldtid