Uddannet kok eller lign. til opstart af ny madskole på Ellebjerg Skole
Ansøgningsfrist
31-05-2023
Arbejdstid
Fuldtid
Jobtype
Fastansættelse
Vil du være med til at starte en ny madskole op på en spændende folkeskole i det gamle Sydhavnen − med fokus på velsmag, bæredygtighed og samarbejde?
I Københavns Kommune sætter vi velsmag og bæredygtighed i højsædet, når vi laver mad til byens børn. Netop nu står vi over for at skulle starte en ny madskole op på Ellebjerg Skole − med potentielt 500 spisende dagligt.
Madskolerne i Københavns Kommune forener frokostmåltidet med læring og maddannelse. Der er samlet set 18 madskoler rundt om i byen, og køkkenholdene har løbende erfaringsudveksling og sparring på tværs.
Ellebjerg Skole ligger i det gamle Sydhavnen, og vores elever afspejler Sydhavnens dejlige mangfoldighed. Vi har rigtig gode resultater både i forhold til trivsel og undervisningseffekt.
Skolen er blevet renoveret, og vi har moderne og indbydende rammer både inde og ude. Her er der plads til både faglighed, fællesskab og fantasi, som er nøgleordene for vores skole.
Vi har dygtige og engagerede lærere og en aktiv skolebestyrelse, der bidrager positivt til skolens udvikling. Vi er en af Københavns UNICEF-Rettighedsskoler, og Børnekonventionen danner ramme omkring hele skolens virksomhed.
Vi har et godt samarbejde i hele medarbejdergruppen med høj trivsel og mange hyggelige og sociale arrangementer.
Måltidet som læringsmiljø, faglig udvikling og et rart sted for alle
Vi søger en køkkenansvarlig, som kan være med til at skabe vores nye madordning for eleverne i vores helt nye madskole.
Du vil være med fra starten til at sætte et stærkt hold, der kan drive en madskole med høj faglighed, mad lavet fra bunden og økologi og bæredygtighed som vigtige parametre for driften.
På Ellebjerg Skole bliver du en del at et stærkt og engageret fællesskab, hvor det daglige måltid bliver en vigtig del af det pædagogiske læringsmiljø. Du kommer til at bidrage aktivt med din viden, kreativitet og faglighed.
I jobbet vil du komme til at sætte retningen for vores madskole for 0. til 9. klasse i samarbejde med ledelsen og repræsentanter fra elever og lærere.
Om dig
Vi lægger vægt på, at du har gode samarbejdsevner og er en dygtig leder i dagligdagen. Du har en høj køkkenfaglighed og finder gejst i den daglige drift og er optaget af at drive et hverdagsmadskøkken og team, hvor velsmagen er i højsædet.
Erfaring og indsigt i børnemad vil være en fordel, og vi har en forventning om, at du har lyst til at udvikle et køkken, hvor I også involverer børnene i dagligdagen.
Du
er uddannet kok eller lignende og har erfaring med storkøkkendrift
er passioneret omkring velsmagende måltider til skolebørn
vil være med til at drive et køkken med 90% økologi, et lavt klimaaftryk og mindst muligt madspild
kan sætte et hold og har gode samarbejdsevner
har lyst til at involvere børn i køkkenet og har gode pædagogiske evner
har gode It-kundskaber og har styr på egenkontrollen
Vi tilbyder
en stilling på 37 timer om ugen i et køkken, hvor du bliver den koordinerende kraft i tæt samarbejde med skolens ledelse
et attraktivt job, der følger skoleårets gang med familievenlige arbejdstider og ferier
et uhøjtideligt, samarbejdende og engageret arbejdsmiljø, hvor vi sætter både trivsel og faglighed højt
Du skal starte den 1. august 2023, og madskolen skal officielt åbne omkring den 1. oktober 2023.
Som en del af Ellebjerg Skole får du mulighed for faglig sparring, bl.a. gennem samarbejde med og rådgivning fra Meyers Madhus.
Løn- og ansættelsesforhold forhandles efter overenskomst og kvalifikationer.
Du kan få mere information om stillingen hos skoleleder Anne Graah på 3530 2450.
Søg via linket senest onsdag den 31. maj 2023
Jobsamtaler afholdes den 8. juni 2023 fra kl. 16.30.
Kok
ISS World Services A/S