Erfaren køkkenchef søges til Nordvestsjælland
Har du erfaring med ledelse af kantine, restaurant eller storkøkken og kan du bevare overblikket og ledere kvalitet, selv når tempoet er højt? Så er det måske dig, vi søger til en af vores kantiner i Nordvestsjælland.
Du får ansvar for den daglige drift og ledelse af et team på 7 medarbejdere og spiller en vigtig rolle i at sikre høj faglighed, trivsel og bæredygtighed i hverdagen.
🔹 Dine primære opgaver:
Ledelse og drift af køkkenet
Menuplanlægning og udvikling i samarbejde med kollegaer og konsulenter
Indkøb, egenkontrol, køkkenøkonomi og øvrige administrative opgaver.
Skabe struktur, arbejdsglæde og kvalitet i teamet.
🔹 Køkkenets daglige produktion omfatter:
Frokost på stedet: Varme og kolde retter, salatbar, sandwich og smørrebrød
Daglig udkørsel af frokost til satellitkøkken
Mødeforplejning til gæster og events
🔹 Vi søger dig, som:
Er uddannet kok med erfaring i ledelse af kantine, restaurant eller storkøkken
Har styr på planlægning, drift og køkkenøkonomi
Kan lede med overblik, godt humør og faglig stolthed
Er nysgerrig på bæredygtighed og nye madtendenser
🔹 Vi tilbyder:
Arbejdstid i dagstimerne mandag til fredag (kan dog forekomme aftenarbejde)
Løn efter kvalifikationer og overenskomst
Mulighed for parkering
Støtte og sparring fra vores køkkenchefnetværk med ca. 12 erfarne kolleger i organisationen.
Sundhedsforsikring
Mulighed for tandforsikring og billigt fitnessabonnement via PureGym
5 årlige uddannelsesdage, vi bakker op om din udvikling
Sociale arrangementer gennem en aktiv personaleforening
Der er tale om en konkret stilling, som offentliggøres formelt på senere tidspunkt.
Opstart: 01.10.2025
Lyder stillingen som noget for dig?
Så send din ansøgning og CV via vores ansøgningslink. Vi ansætter løbende!
Vi glæder os til at høre fra dig! 💚
Ansøgningsfrist: 31.08.2025