Souschef til KOMBITs kantine
Brænder du for høj kvalitet i køkkenet – og kan du skabe struktur, overblik og faglighed i en travl og varieret hverdag?
KOMBIT søger en fagligt stærk og engageret souschef til vores kantine, hvor vi dagligt leverer frokost til omkring 250 medarbejdere. Du bliver en central del af et dedikeret køkkenteam og får en nøglerolle i både drift, samarbejde og udvikling.
Om KOMBIT og kantinen
KOMBIT arbejder for at styrke kommunernes digitale løsninger og skabe værdi for borgere og medarbejdere. I kantinen bidrager vi til denne mission ved at skabe et stærkt hverdagsmiljø med god gastronomi, trivsel og fællesskab. Du bliver en del af et team af kokke og køkkenassistenter, der hver dag sikrer velsmag, god service og et stabilt flow i hele huset.
Arbejdstiden er som udgangspunkt mandag–fredag kl. 06.30–14.30, med enkelte arrangementer uden for tidsrummet.
Fokus på dig og dit (arbejds)liv
I KOMBIT er det vigtigt, at alle medarbejdere finder en god balance mellem arbejde og privatliv. Vi skaber motiverende rammer, der giver medarbejderne frihed til at planlægge og løse deres opgaver ud fra individuelle behov. Af samme grund vil du hurtigt opleve, at der er højt til loftet og rig mulighed for at sætte dit præg i en hver fyldt med spændende opgaver. Vi har som organisation fokus på dig og dit (arbejds)liv i balance – vi kalder det LiFE!
I kantinen er der faste produktionstidspunkter, men LiFE betyder stadig, at:
Vi samarbejder om at få hverdagen til at fungere på en måde, der respekterer både teamets og dine behov
Relationer er en aktiv del af vores faglighed — vi lykkes ved at tale sammen, afstemme forventninger og støtte hinanden
Der er plads til udvikling, læring og faglig fordybelse gennem fx KOMBIT Akademi
Som souschef bliver du kulturbærer for denne tilgang i køkkenet — både i måden du leder, koordinerer og samarbejder på.
Dine primære opgaver
Sammen med Køkkenchefen planlægge og lede den daglige drift i køkkenet
Sammen med Køkkenchefen koordinerer og fordele arbejdsopgaver i teamet
Sikre kvalitet i madproduktion, råvarehåndtering og processer
Deltage i produktion af dagens menu og mødeforplejning
Sikre servering af frokost i tidsrummet 11.15–13.15
Deltage i menuplanlægning og varebestilling
Oplæring og støtte af personale
Overholdelse af hygiejnekrav og egenkontrol
Bidrage til faglig udvikling og et stærkt samarbejdsmiljø
Dine faglige kompetencer
Kokkefaglige kompetencer og kreativitet
Solid viden om fødevarehygiejne
Erfaring med råvarer, sæson og korrekt tilberedning
Kompetencer i teamkoordinering
Evne til at varetage køkkenchefens opgaver ved behov
Dine personlige egenskaber
Samarbejdsorienteret og ansvarlig
Positiv, serviceminded og god til at motivere
Fleksibel og løsningsorienteret
Tydelig og nærværende leder
Kvalitetsbevidst, struktureret og god til at bevare overblikket
Vi tilbyder
Et uformelt, professionelt miljø med højt humør og stærk faglighed
En arbejdsplads med fokus på trivsel og LiFE‑balance
Mulighed for læring, faglig sparring og udvikling gennem KOMBIT Akademi
En vigtig rolle i hverdagen for hele KOMBIT
Lyder det som noget for dig?
Så send os dit CV senest d. 23. februar 2026. Du er velkommen til at kontakte køkkenchef Casper Løvgreen på 61 94 40 88 hvis du har nogle spørgsmål til stillingen.
Gennem samtaler screener vi relevante kandidater og spørger ind til motivationen for at søge stillingen samt forventninger til vilkår for at sikre, at vi finder den bedst egnede kandidat til stillingen.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Casper Løvgreen
+45 61944088