Kok til fine dining selskabskøkken
Klar til at komme i startopstillingen i Brøndbys skarpeste selskabskøkken 🔵🟡
I Brøndby spiller man for sejren. Det gælder også i køkkenet.
Hos os producerer vi fine dining som portionsanretninger til events og større arrangementer, hvor præcision, tempo og samarbejde er afgørende. Vi arbejder tæt sammen i køkkenet, og når tempoet stiger, hjælper vi hinanden, så tallerkenerne står ens og leveringen er stabil.
Vi leverer også mad ud af huset til virksomheder og arrangementer, og produktionen stopper derfor ikke ved køkkendøren. Vi arbejder på tværs af lokationer i Jespers Torvekøkken, og når en afdeling har brug for ekstra kapacitet eller faglig sparring, træder vi til og løfter opgaven samlet.
Har du en drøm om at udvikle dig, tager vi den alvorligt. For hos os er der plads til ambitioner. Vi går op i at udvikle vores medarbejdere og giver ansvar til dem, der griber det. Gør du det godt, er der mulighed for at stige i graderne og få mere indflydelse på både produktion og retning.
Det får du
Et ambitiøst køkkenteam med højt niveau
Fine dining produktion hvor detaljen tæller
5 udviklingsdage om året
Sundhedsforsikring med mulighed for tandforsikring
Lækker frokostordning hver dag
Mulighed for billigt PureGym abonnement
Dine arbejdsopgaver
Tilberedning af fine dining retter som portionsanretninger
Anretning med fokus på præcision og æstetik
Deltagelse i afvikling af selskaber og events
Levering og opgaver ude af huset
Samarbejde med øvrige afdelinger
Arbejde med bæredygtige og sæsonbaserede råvarer
Sikre høj fødevaresikkerhed og kvalitet
Det forventes at du
Har erfaring med køkkenopgaver svarende til stillingen gerne fra a la carte eller selskabskøkken
Taler og forstår dansk på minimum B2 niveau
Er stabil og møder klar til kamp
Kan holde tempo og bevare overblikket
Har ambitioner og lyst til at udvikle dig
Bidrager positivt til holdet
Har kørekort er en fordel
Praktisk
Arbejdstid: Primært i tidsrummet kl. 9.00-17.00
Der må forventes arbejde uden for huset.
Der må påregnes weekendarbejde samt ca. én aftenvagt om ugen.
Opstart: Hurtigst muligt
Løn og ansættelsesvilkår: Løn, pension m.m. efter overenskomst.
Har du lyst til at tage næste skridt og blive en del af startopstillingen?
➡️Send din ansøgning allerede i dag. Samtaler afholdes løbende, og den rette spiller får plads på holdet 🔵🟡⚽
Vi forpligter os til en rekrutteringsproces der er fair og kompetencebaseret. Vi prioriterer lige adgang, rimelige tilpasninger og vurderer ansøgere ud fra faglige kvalifikationer. Har du brug for tilpasning i ansøgningsprocessen eller ved samtale, så kontakt os.
Ansøgningsfrist:15.03.2026