Gastrojob
Hero

Assisterende Køkkenchef søges til Broløkke Herregård på Langeland

  • Broløkke Herregård
  • Køkkenchef
  • Fyn
  • Fuldtid
  • Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
  • Assisterende Køkkenchef søges til Broløkke Herregård på Langeland


    På Broløkke Herregård har vi fokus på værtskab, service og god gæstekontakt, og vi går ikke på kompromis med kvaliteten af det, vi leverer, selvom det nogle gange går rigtig stærkt. Det stiller store krav til vores medarbejdere og ledere, og derfor søger vi kun de bedste. Vi lover til gengæld, at du får et spændende og udfordrende job, hvor du får mulighed for at gøre en forskel.


    Hos Broløkke Herregård vil du få en spændende hverdag med masser af gæster, udfordringer og gode kolleger. Hos os vil du sammen med resten af dit team få en helt central plads på hotellet, så vi sammen kan give vores gæster den særlige oplevelse, der gør Broløkke Herregård til det bedste valg – uanset om det er i forbindelse med en kop kaffe og kage, døgnophold, møde, konference, privat fest eller et storslået bryllup.


    Vi søger en kreativ og passioneret Assisterende Køkkenchef med en skarp sans for detaljen.


    Om stillingen 


    Varetagelse af den daglige drift i køkkenet i samarbejde med de andre kokke i køkkenet og køkkenchef


    Kreativ udvikling af vores menuer


    Grundtilberedninger


    Kontrol af råvarer


    Opfyldning af buffeter i restauranten


    Præsentation af menuer i restauranten


    Oplæring af nye elever og kolleger


    Vagtplanlægning


    Personprofil 


    Vi forventer, du er uddannet kok og har erfaring fra lignende stillinger. Det vigtigste er dog, at du brænder for at lave mad og kan levere høj kvalitet. Du har en stor passion for mad og vin og værdsætter gode og friske råvarer. Derudover er det en fordel, hvis du synes, at sundhed, omtanke for miljøet og god smag går hånd i hånd. Du er udadvendt og god til at samarbejde både med dine kolleger i køkkenet og husets øvrige personale. Da tempoet ofte er højt, er det vigtigt, at du kan bevare overblikket og også under pres bevare det gode humør.


    Du har en intention om at gøre en positiv forskel og yde et godt værtskab overfor Broløkkes gæster og dine kollegaer. Du lader nærvær og præcision kendetegne din arbejdsindsats, så du kan være med til at skabe harmoniske oplevelser. På Broløkke løfter vi altid i flok, og vi har fokus på samarbejde på tværs af organisationen.


    Vi tilbyder 


    Som Assisterende Køkkenchef på Broløkke Herregård bliver du en del af en organisation, hvor du får mulighed for selv at sætte dit præg på tingene, og hvor der er stor fokus på samarbejde og medarbejdertrivsel.


    Du tilbydes en selvstændig stilling, hvor du sammen med resten af køkkenteamet forventes at skabe unikke resultater, som kan ses og mærkes. Vi har fokus på at opretholde et helstøbt arbejdsmiljø, hvor vi passer på hinanden, og hvor den enkeltes sundhed og trivsel sættes højt.


    Du bliver en del af en flad organisation med fokus på gensidig feedback og kort vej fra idé til handling. Vi er inde i en spændende udvikling, hvor vi dagligt arbejder med at levere det bedste for både mennesker og miljø – og vi er stolte af det.


    Mulighed for overnatning


    Vi er bevidste om, at Broløkke Herregård for mange kan ligge lidt uden for de større byer – men til gengæld får du en arbejdsplads i helt unikke og naturskønne omgivelser. For at gøre det nemmere, tilbyder vi mulighed for overnatning til vores personale i vores staff house eller på hotellet.


    Yderligere oplysninger


    For mere information om stillingen er du velkommen til at kontakte Køkkenchef Michael Slass på 20107889. Ansøgning sendes til job@brolokke.dk


    Broløkkes historie går helt tilbage til 1512. Gennem tiden har grever, baroner og kongelige fejret livet og jagten i de historiske bygninger, hvor Hovedbygningen blev opført i 1758, udbygget i 1873 og fredet i 1918. Siden da har den gamle herregård haft mange forskellige funktioner – men altid med historien som følgesvend. I 2020 får Broløkke nyt liv, da Familien Hansen overtager stedet med en drøm om at genskabe en af Danmarks mest fortryllende herregårde. Sammen med nogle af landets dygtigste arkitekter og håndværkere gennemgår Broløkke en gennem- gribende, men nænsom forvandling, så stedet i dag råder over 102 værelser og lejligheder med sengepladser til 230 gæster. Her er de flotteste eventrum, der kan rumme op mod 600 personer. Her er restaurant i den smukke Hovedbygning, og om sommeren kører vi Bistro i Kostalden. Vi brygger vores eget øl, og vi destillerer spiritus. Fra efteråret 2025 blev der også mulighed for at besøge den nyopførte spa med Rudolph Care-behandlinger.


     


    Michael Slass

    job@brolokke.dk

    +45 20107889

    Kontakt

    Lignende stillinger

    Køkkenchef

    Jespers Torvekøkken

    Køkkenchef til SDU I Odense

  • Fyn
  • Fuldtid
  • Køkkenchef

    Jespers Torvekøkken

    Køkkenchef til SDU i Odense

  • Fyn
  • Fuldtid