Kok søges til Hotel Icefiord, Ilulissat, Grønland
Drømmer du om at arbejde med nogle af verdens mest unikke råvarer – midt i en storslået arktisk natur med isbjerge, hvaler, midnatssol og en uendelig horisont?
Hotel Icefiord ligger helt unikt ved UNESCO-verdensarvsområdet Isfjorden Kangia – kun få meter fra havet, hvor gigantiske isbjerge driver forbi. Hotellets restaurant er kendt som en af Diskobugtens bedste restauranter og tiltrækker gæster fra hele verden, der forventer kvalitet, smag og autentiske oplevelser.
Vores madkoncept er ’New Nordic Cuisine’ med fokus på at skabe innovative retter baseret på lokale råvarer, der så vidt som muligt følger sæsonen og helst med naturen som en central del i madoplevelsen.
Som en del af køkkenteamet arbejder du med råvarer som fx hellefisk, rødfisk, stenbiderrogn, kammuslinger, moskus, rensdyr, lam, snekrabber samt svampe og urter fra fjeldet – råvarer, som kommer direkte fra lokale fangere og producenter. Vi elsker at blande innovation med tradition og har vores eget røgeri, hvor vi blandt andet producerer røget hval og hellefisk.
Som kok arbejder du tæt sammen med tjenerne om at levere den bedst mulige helhedsoplevelse for gæsterne i restauranten og vores erfarne sommelierer har nøje udvalgt vine, der komplementerer netop vores arktiske menu helt perfekt.
Her er der plads til faglig stolthed, kreativitet og til at sætte præg på gæsternes oplevelse.
Om jobbet
Du bliver en del af et internationalt, passioneret og ambitiøst team, hvor samarbejde, fleksibilitet og god energi er nøgleord. Arbejdet er alsidigt og varieret, da vi tilbyder både à la carte og tasting menus og altid er åbne overfor udvikling og forbedring af arktiske smage.
Der er i udgangspunkt tale om et sæsonjob på min. 3 mdr.(juni-september) – med mulighed for forlængelse.
Vi søger dig, der
Vi tilbyder
Vi afholder løbende ansættelsessamtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning afsted hurtigst muligt. Vær opmærksom på, at vi kun modtager ansøgninger via vores ansøgningsportal og ikke pr. email.
Har du yderligere spørgsmål til jobbet, kan du kontakte os på job@topas.dk
Om os
Hotel Icefiord er en del af Topas Explorer Group – en familieejet virksomhed, der består af en række lokaltforankrede datterselskaber i Danmark, Grønland og Vietnam. Vi arbejder indenfor turisme, transport og hotelbranchen. Siden vores første rejse til Marokko i 1973 har vi været drevet af nysgerrighed, eventyrlyst og ønsket om at begejstre både vores gæster og medarbejdere.
I dag ejer og driver vi fem hoteller i Grønland – Igaliku Bygdehotel og Hotel Qaqortoq i Sydgrønland samt Hotel Disko Island, Hotel Disko Bay og Hotel Icefiord i Diskobugten i det nordvestlige Grønland.
job@topas.dk