Hero

Helios I Faaborg søger caféforpagter

Helios Biograf & Kulturhus Leder Fyn Frist: Hurtigst muligt

Detaljer

Stilling
Leder
Ansættelsestype
Fuldtid
Lokation
Fyn
Branche
Restaurant
Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt

Vil du skabe Faaborgs mest levende cafémiljø?


Helios søger caféforpagter fra 2027


I hjertet af Faaborg – mellem kultur, mennesker og havnemiljø – står Helios foran en spændende udvikling af caféen i huset. Derfor søger vi en forpagter med ambitioner, idéer og lyst til at skabe noget særligt.


Caféen i Helios er meget mere end et serveringssted.


Den er et mødested. Et åndehul. En del af oplevelsen i Faaborgs biograf og kulturhus.


Her mødes gæster før film, efter koncerter og i løbet af dagen. Caféen skal både understøtte husets mange aktiviteter og samtidig kunne stå stærkt som et levende cafésted i sig selv.


Vi forestiller os en forpagter, som:



  • Har erfaring med cafédrift, gastronomi og værtskab

  • Har sans for atmosfære, kvalitet og mennesker

  • Kan se potentialet i et kulturhus med mange gæster og aktiviteter

  • Har lyst til at sætte sit eget præg på stedet


Vi har udarbejdet et oplæg med idéer og muligheder for caféens fremtid – blandt andet omkring:



  • Drift og organisering

  • Mad, kaffe og servering

  • Arrangementer og samarbejder

  • Caféens rolle i huset og byen

  • Indretning og stemning


Oplægget er ikke en facitliste, men et udgangspunkt for dialog. Kontakt os på forpagter@heliosteatret.dk, så sender vi oplægget til dig.


Vi er nysgerrige på dine tanker, ambitioner og visioner for stedet.


Kunne det være dig – eller én du kender?


Så kontakt os gerne på mail: forpagter@heliosteatret.dk for en uforpligtende snak og hør mere om mulighederne.


Frist for henvendelser: 30. juni 2026


Den nuværende forpagtningsaftaler udløber 31.12.2026.


Den nye forpagtning er gældende fra starten af 2027.


Vi glæder os til at høre dine idéer.


Venlig hilsen


Helios Biograf og Kulturhus i Faaborg


 


Ansøg

Er du interesseret i stillingen? Ansøg nu!

Ansøg stillingen her forpagter@heliosteatret.dk
Ansøg stillingen her