Erfaren tjener søges til deltidsstilling
Er du tjener, fordi du elsker gæstekontakten og stemningen af glade gæster i en summende restaurant? Så er dette job måske noget for dig.
Stillingen er på Rosé Rosé Bistro, en ambitiøs fransk/dansk bistro som ligger i hjertet af Hellerup.
Vi er en lokal restaurant med rigtig mange stamgæster, men også et sted, som vores gæster kommer til fra hele København for at besøge. Vi har travlt ugen rundt. Både fordi vores mad er supergod og fordi vi har det bedste team af kokke og tjenere, som har det sjovt sammen – hvilket gæsterne kan både mærke og smage. Og så selvfølgelig fordi vi yder en personlig og professionel gæsteservice.
Vi har brug for en erfaren tjener til en deltidsstilling – måske er det dig? Det er ikke vigtigt, om du er uddannet tjener, men vi forventer at du har en god viden om mad, vin og service. Fx har du styr de vigtigste franske vindistrikter og på de vigtigste druetyper. Servicemæssigt skal du være trænet i at læse dine borde og sælge lige tilpas til, at dine gæster får den allerbedste oplevelse.
Hvor mange timer du skal arbejde, kan tilpasses til dine ønsker og behov, når blot du er med på, at det især er om aftenen og især fredag og lørdag, at der er brug for mange hænder.
Send et kort cv og et par ord om dig selv til job@roserosebistro.dk. Skriv ”Tjener” i emnefeltet. Vi indkalder løbende til samtaler, så send hellere i dag end i morgen.
Har du spørgsmål inden du sender ansøgningen, kan du ringe til restaurantchef Martin Knak på tlf. 2617 3600. Men tjek lige vores hjemmeside først – roserosebistro.dk.