Hero

Passioneret tjener søges til Rungstedgaard

Rungstedgaard Tjener Nordsjælland Frist: 25-10-2026

Detaljer

Stilling
Tjener
Ansættelsestype
Fuldtid
Lokation
Nordsjælland
Branche
Hotel
Ansøgningsfrist
25-10-2026

Passioneret tjener søges til Rungstedgaard


Tjener


“På Rungstedgaard gør vi os umage – for gæsten, for kollegaen og for hele huset. Vi er nærværende, vi hjælper hinanden, og vi er stolte af vores faglighed. Vi værner om den gode tone og ved, at et godt grin gør en forskel. Det’ måden vi gør det på.”


– Jens Frank-Mikkelsen, hoteldirektør


Der var engang… sådan starter mange gode eventyr – og det gør vores også.


For der var engang et sted ved kysten lige nord for København, hvor fuglene kvidrede, bølgerne stille bruste, og duften af lækre retter svævede i luften. Stedet er der stadig, og det hedder Rungstedgaard.


Rungstedgaard, der har historiske rødder helt tilbage til Karen Blixens barndom, danner i dag rammen om et helt unikt hotel og konferencested, hvor hundredvis af gæster dagligt kommer for at nyde det bedste af dansk gastronomi kombineret med en varm og imødekommende atmosfære i smukke og eventyrlige i omgivelser.


Til dette særlige sted søger vi nu en talentfuld tjener, som ønsker at blive en del af vores dygtige og dedikerede team. Som tjener hos os bliver du den, der er med til at skabe de eventyrlige oplevelser for vores gæster og sørge for, at de får gode minder med hjem, som de sent vil glemme.


Hvad tilbyder vi?


Vi er en arbejdsplads, hvor vi alle er stolte af vores faglighed, og ønsket om at være en del af en kultur, hvor vi også ser hinanden både som kolleger og som mennesker. Derfor har vi forskellige tiltag, som vi alle er en del af, så det ikke glemmes. Tiltag der skal styrke samarbejdet i teamet men på tværs af teams. Derudover tilbyder vi:



  • En attraktiv månedsløn, så du kan føle dig tryg og værdsat.

  • Ansættelse som funktionær, der sikrer dig stabilitet og tryghed.

  • En arbejdsuge på 36,5 timer, så du får balance mellem arbejdsliv og fritid.

  • Fri mellem jul og nytår, så du kan nyde højtiden med dine nærmeste.

  • 6 ugers ferie til at slappe af, udforske nye steder og lade op.

  • Sundheds- og tandforsikring, så du kan tage hånd om dig selv.


Kun 30 minutters kørsel fra København samt i gåafstand til Rungsted station.


Vi søger dig, som 


Du kan lide den rolige og eventyrlige stemning på Rungstedgaard og har lyst til at være med til at skabe den for vores gæster – både i de små detaljer og i mødet med dem. Du:


Bliver glad af kontakten med gæsterne og lægger mærke til de små ting, der får dem til at føle sig set og godt taget imod. For ofte er det netop de små detaljer, gæsterne husker bagefter.


Kan læse både gæsten og situationen. Du ved, hvornår du skal være til stede, hvornår du skal træde et skridt tilbage – og hvornår der lige skal lidt ekstra til for at gøre oplevelsen særlig.


Bevarer overblikket, når tempoet stiger. For også når der er travlt bag kulisserne, skal gæsten opleve nærvær, overskud og følelsen af at være i gode hænder.


Har øje for dine kolleger og det, der sker omkring dig. Du ser, når nogen har brug for en hånd, tager fat, hvor der er behov for det, og ved, at de bedste oplevelser skabes sammen.


Tiltrædelse


Snarest muligt og efter aftale.


Sådan bliver du en del af eventyret


Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte restaurantchef Jannick Dupont på tlf. 2332 2736


Send din ansøgning og CV via portalen her senest den 25. oktober 2026 og vær med til at skrive næste kapitel i eventyret om Rungstedgaard.


På Rungstedgaaard bliver du en del af et eventyr, hvor vi hver dag ønsker at skabe ikke blot den bedste oplevelse for gæsterne, men også den bedste arbejdsplads for vores kollegaer.


Det’ måden vi gør det på.


Ansøg

Er du interesseret i stillingen? Ansøg nu!

Ansøg stillingen her launch

Kontakt

Jannick Dupont

+45 23322736

Lignende stillinger

Ansøg stillingen her