Gastrojob
Hero

Assisterende restaurantchef på fuld tid søges til Figaro i Tivoli

  • Figaro
  • Restaurantchef
  • København
  • Fuldtid
  • Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
  • Assisterende restaurantchef på fuld tid søges til Figaro i Tivoli


    Restaurant Figaro er en travl fiske- og skaldyrsbistro midt i Tivoli, som serverer friskfanget fisk og skaldyr fra danske farvande. Vores råvarer varierer efter sæson og er naturligvis af højeste kvalitet.


    Vores overordnede fokus er at skabe unikke og positive oplevelser for vores gæster.


    Hvis du brænder for restaurationsbranchen og er klar til at tage næste skridt, så har du her muligheden for at bidrage med dine kompetencer og få en masse erfaring i tæt samarbejde med det øvrige lederteam.


    Vi søger lige nu en assisterende restaurantchef, der skal være en del af vores kompetente team. Som assisterende restaurantchef bliver du en del af lederteamet i restauranten, og refererer direkte til vores restaurantchef, som du kommer til at arbejde tæt sammen med om bl.a. at udvikle vores dygtige medarbejdere samt at holde og bidrage til et højt serviceniveau.


    Vi driver i dag to restauranter, og drømmer om endnu flere, når omstændighederne er til det, så der vil også være mulighed for yderligere udvikling og internt avancement i virksomheden på sigt.


    Figaro har 170 indendørspladser, 50 udendørspladser, en bar og det går derfor stærkt på de travle dage, hvor vi servicerer op til 300-400 gæster om dagen. Det er derfor helt afgørende, at du er klar på en struktureret, travl og alsidig hverdag, hvor det bliver din opgave, at bevare overblikket og lede.


    Vi elsker at give vores gæster gode oplevelser, vi har en positiv tilgang til tingene og nyder at arbejde i denne branche.


    Hvad vi forventer af dig?



    • At du har minimum 5 års brancheerfaring

    • At du har erfaring fra lignende type stilling og større ala carte restaurant.

    • Du trives med stor travlhed og kan vejlede, uddanne og motivere et team.

    • At du har passion for at give og skabe den gode og nærværende gæsteoplevelse

    • Du er organiseret og har erfaring i at koordinere både selskaber og ala carte samtidigt.

    • At du ser udfordringer som muligheder for at gøre tingene bedre

    • At du kan bevare roen i travle situationer og kan have mange bolde i luften på én gang

    • At du leder og støtter teamet som det gode eksempel. Du går forrest.

    • At du har et smittende godt humør, er imødekommende og lyttende.

    • At du er mødestabil, pligtopfyldende og sætter teamet først.

    • At du taler og forstår dansk og engelsk

    • At du vil være med til at gøre Restaurant Figaro til Københavns bedste fiske- og skaldyrsbistro


    Vi tilbyder:



    • Overenskomst og løn efter aftale.

    • Kurser/uddannelse i Tivolis lukkeperiode.

    • Et arbejdsmiljø, hvor vi passer på hinanden, og hvor vi tror på, at den gode stemning indbyrdes i vores team kan mærkes i hele restauranten.

    • At blive en del af et team, som hver dag fokuserer på at forbedre sig.

    • At der er mulighed for at få ansvar og indflydelse i den daglige drift og restaurantens videre udvikling samt mulighed for internt avancement.


    Du kan lære os bedre at kende her:


    https://www.figaro-tivoli.dk/ og https://www.instagram.com/figaro_tivoli


    Vi glæder os til at modtage din ansøgning inkl. CV med billede på info@figaro-tivoli.dk, hvor du også er velkommen til at henvende dig med eventuelle spørgsmål.


    Mærk din ansøgning ‘Assisterende Restaurantchef’.


    .


    info@figaro-tivoli.dk

    https://www.figaro-tivoli.dk/

    Kontakt

    Lignende stillinger

    Restaurantchef

    Yum

    Café Manager til Yum

  • København
  • Fuldtid
  • Restaurantchef

    Wokshop

    Restaurant manager for Wokshop at Wokshop

  • København
  • Fuldtid
  • Restaurantchef

    Yum

    Café Manager til Yum

  • København
  • Fuldtid
  • Restaurantchef

    Restaurant Maven

    Restaurantchef søges til Restaurant Maven i Nikolaj kirke

  • København
  • Fuldtid