ERFAREN RESTAURANTCHEF SØGES
Vi søger ikke en restaurantchef, der kommer ind ad døren med ambitionen om at lave det hele om.
Vi søger derimod en erfaren og stærk restaurantchef, som kan se værdien i det, der allerede fungerer – og som har lyst til at stå i spidsen for den daglige drift og være en aktiv del af servicen.
Vi har et gennemarbejdet koncept, faste arbejdsgange og – vigtigst af alt – et hold af dygtige og erfarne medarbejdere, som kan deres håndværk og driver restauranten godt.
Det, vi mangler, er tovholderen.
Dig, der skaber overblik, sætter retning og følger op. Dig, der naturligt tager ansvar for dagens service og sørger for, at alle ved, hvor vi skal hen. Og ikke mindst dig, der elsker restaurantlivet og selv går forrest på gulvet, når restauranten er fuld.
Hos os er restaurantchefen ikke den, der står på sidelinjen og leder servicen. Du er en del af den.
Vi forestiller os, at du:
Frihed under ansvar
Som restaurantchef har du ikke en fast vagtplan. Du planlægger i høj grad selv din arbejdstid og dine vagter ud fra, hvornår din tilstedeværelse tjener restauranten og driften bedst.
Det betyder også, at du skal have lyst til at være til stede, når der er brug for dig – herunder under travle services, i weekender og ved større arrangementer. Vi forventer en gennemsnitlig arbejdstid på ca. 170 timer om måneden.
Til gengæld får du stor selvstændighed og indflydelse på tilrettelæggelsen af din egen arbejdsdag.
Stillingen aflønnes med fast månedsløn samt pension og sundhedsforsikring.
Det kræver erfaring at træde ind som chef hos os.
Ikke fordi du skal starte forfra – tværtimod. Men fordi du skal kunne tage lederskab for et stærkt hold af medarbejdere, som allerede er dygtige til deres arbejde.
Til gengæld får du en restaurant med et gennemarbejdet koncept, gode rammer, masser af gæster og et stærkt team omkring dig.
Vi leder efter en restaurantchef, der stadig elsker at være restauratør – og som får energi af en travl service, tilfredse gæster og et hold, der spiller sammen.
Kan du se dig selv i rollen, vil vi meget gerne høre fra dig.
Send din ansøgning og lidt om din erfaring til os på mail: maiken@engtoftegard.dk – vi indkalder løbende til samtaler.