Ernæringsassistent søges i Nordsjælland
Skab gode måltider til den næste generation hos Nordsjællands Grundskole og Gymnasium i Hørsholm
Vil du have en hverdag med god energi, faste rammer og mad, der bliver spist med glæde? På NGG skole i Hørsholm laver vi hver dag måltider, som giver elever og medarbejdere en god pause i dagen. Vi søger derfor en faglært ernæringsassistent, som har lyst til at være med i køkkenet og bidrage til både kvaliteten på tallerkenen og stemningen i teamet.
Om køkkenet og skolen
Hos os følger vi Sundhedsstyrelsens anbefalinger med henblik på en sund og balanceret kost til skolebørnene. Derudover er vi en grøn profil, der har fokus på lækre grønne råvarer som linser, bælgfrugter og spelt. Vi producerer også diætmad, hvor måltider tilpasses specifikke ernæringsbehov med fokus på kvalitet, smag og korrekt sammensætning.
Vores mål er at give børn og unge et næringsrigt måltid hver dag. Samtidig lægger vi vægt på en tryg og nær kontakt med de unge, da køkkenet er åbent og en naturlig del af skolens hverdag. Idet vi har et åbent køkken, søger vi et udadvendt menneske, der har let til snak og smil. Nordsjællands Grundskole og Gymnasium er en privat skole der serverer og producerer måltider fra trinene 0 klasse til 3.g. Arbejdet følger skolens kalender med åbningstider og lukkedage, hvilket giver en forudsigelig hverdag. Der vil forekomme enkelte aftenarrangementer i løbet af året, for eksempel i forbindelse med gallaaften.
Vi tilbyder
Forudsigelig arbejdsplan og en dynamisk arbejdsplads
Lækker frokostordning hver dag
5 udviklingsdage om året til din faglige udvikling
Sundhedsforsikring med mulighed for tandforsikring
Mulighed for billigt PureGym abonnement
Aktiv personaleforening med sociale arrangementer
Dine arbejdsopgaver
Produktion af skolemad herunder tilberedning af sund og varieret mad
Menuplanlægning og udvikling af nye retter
Tilberedning af ernæringsrigtig mad efter gældende kostråd
Sikre høj hygiejne og følge egenkontrol
Bidrage til gode madoplevelser for skolens elever og medarbejdere
Vi forventer at du
Er faglært ernæringsassistent
Har lyst til at interagere med de unge mennesker
Har kendskab til kantinedrift
Kan holde tempoet, når de travle perioder er centeret omkring frikvartererne
Kan kommunikere på dansk og engelsk
Praktisk
Arbejdstiden er fordelt i tidsrummet 6-15 mandag-fredag
Vi følger skolernes kalender
Lønrammen er overenskomstbaseret
Opstart efter nærmere aftale
Hos os er al erfaring god erfaring! Så tøv ikke med at sende dit CV, da vi indkalder løbende til samtaler😊
Vi forpligter os til en rekrutteringsproces der er fair og kompetencebaseret. Vi prioriterer lige adgang, rimelige tilpasninger og vurderer ansøgere ud fra faglige kvalifikationer. Har du brug for tilpasning i ansøgningsprocessen eller ved samtale, så kontakt os.
Køkkenmedarbejder
Helenekilde Badehotel
Køkkenmedarbejder
Louisiana Museum of Modern Art