Kok/Gastronomisk håndværker med stor passion og erfaring med
årstidernes råvarer, smag og anretning – søges af Madkartoteket
til Den Sorte Diamant.
Dagens Måltid på Det Kgl. Bibliotek – Den Sorte Diamant.
Vi søger en energisk og dygtig kok til en spændende stilling med fordelagtige arbejdstider. Mandag – fredag kl.07-14/15.
Du brænder for et kreativt, grønt og moderne køkken med rødder i god, faglig tradition.
Vi søger en engageret og kvalitetsbevidst sjæl med solid erfaring, der med udgangspunkt i økologi og bæredygtighed vil stå i spidsen for at tilberede og anrette dagens måltid – ærlig mad fra bunden, til alle medarbejderne på Det. Kgl. Bibliotek, Den Sorte Diamant.
Som menneske værner du om stabilitet og indlevelse og kan se dig selv i et langvarigt tæt samarbejde. Ligeledes er det en selvfølge for dig at fremstå professionel og være en god rollemodel.
Vi tilbyder dig:
Spændvidden er stor på vores madscene. Vi skaber spiseoplevelser til vores café, kulturarrangementer, selskaber, møder mv. og til alle medarbejdere på
Det Kgl. Bibliotek. Alt sker med havneudsigt og oplevelsen i front i de arkitektonisk markante rammer i Den Sorte Diamant.
Vi afholder løbende samtaler. Stillingen tiltrædes snarest.
Upload venligst din ansøgning på
https://Madkartoteket.reqruiting.com/Pages/Application/Apply.aspx?id=24581
og den skal indeholde dit cv, referencer samt ansøgning.
Kok
Gastrojob.dk