Kok søges af Madkartoteket til Den Sorte Diamant
Er det dig?
Vi søger en energisk og dygtig kok til en spændende stilling med fordelagtige arbejdstider.
Du brænder for et kreativt, grønt og moderne køkken med rødder i god, faglig tradition.
Med udgangspunkt i økologi og bæredygtighed vil din hovedopgave være tilberedelse og udvikling af dagens ret til alle medarbejdere på Det Kgl. Bibliotek/Den Sorte Diamant.
Dagens ret bliver anrettet til hver enkelt medarbejder. Vi tilstræber høj kvalitet og et ensartet udtryk, som du udarbejder i samarbejde med køkkenchefen.
Du er fagligt dygtig og brænder for kvalitet i alt, hvad du foretager dig.
Det er en selvfølge for dig at fremstå professionel og være en god rollemodel.
Du vil indgå i vagtplanens faste dage mandag til fredag.
Du værner om stabilitet og indlevelse og kan se dig selv i et langvarigt tæt samarbejde.
Vi tilbyder dig:
Spændvidden er stor på vores madscene. Vi skaber spiseoplevelser til vores café, kulturarrangementer, selskaber, møder mv. og til alle medarbejdere på
Det Kgl. Bibliotek. Alt sker med havneudsigt og oplevelsen i front i de arkitektonisk markante rammer i Den Sorte Diamant.
Vi afholder løbende samtaler. Stillingen tiltrædes snarest.
Upload venligst din ansøgning på
https://Madkartoteket.reqruiting.com/Pages/Application/Apply.aspx?id=18931
og den skal indeholde dit cv, referencer samt ansøgning.