Gastrojob
Hero

Kok til Spisehuset hos Aller Media

  • Aller Media
  • Kok
  • København
  • Fuldtid
  • Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
  • Kok til Spisehuset hos Aller Media


    Har du passion for at skabe gode madoplevelser? Vil du være en del af et ambitiøst og socialt team, der hver dag samarbejder om at lave lækker, varieret frokost til medarbejdere, der sætter pris på det?


    Så er du måske vores nye kompetente kok og kammeratlige kollega i Spisehuset hos Aller Media. Vi har lækre faciliteter, og du kommer til at arbejde i lyse lokaler og inspirerende omgivelser her i Aller Huset på Havneholmen, hvor vi har udsigt til vandet fra vores køkkenvinduer.


    Om stillingen


    Variation og velsmag er afgørende, når vi som team hver dag gør vores ypperste for at servere velanrettede tallerkener og en indbydende, farverig buffet til vores ca. 600 faste frokostgæster i kantinen. Vi sammensætter kreative ugemenuer med fokus på bæredygtighed, økologi og lokale råvarer.


    For at sikre motivation og afveksling i hverdagen arbejder vi med en rotationsordning, hvor vi på skift er hovedansvarlige for koldt og varmt parti, grønt og andet lækkert tilbehør, der matcher dagens ret. Samtidig er det vigtigt for os, at vi får bragt vores individuelle faglige kompetencer og interesser i spil på den bedst mulige måde.


    Vi leder lige nu efter dig, som:



    • Er uddannet kok med faglig stolthed og kærlighed til dit håndværk. Du bedes vedlægge dit uddannelsesbevis.

    • Har nogle års erfaring med at indgå i et professionelt køkkenteam. Erfaring fra kantine er en stor fordel, men ikke et krav.

    • Er en ægte holdspiller, der vil bidrage til, at vi lykkes med vores fælles ambitioner.


    På en typisk dag er du (med)ansvarlig for at:



    • Tilberede og anrette et bredt sortiment af både varme og kolde retter.

    • Byde ind med kreative forslag til vores ugemenuer.

    • Tænke i nye løsninger, forbedringer og bæredygtig genbrug af råvarer.

    • Forberede lækker mødeforplejning.

    • Sikre, at vores køkken altid fremstår rent og pænt, så vi opretholder vores høje standarder for hygiejne.

    • Bidrage til den gode, uformelle stemning i køkkenet med dit gode humør dine evner til at kommunikere og samarbejde godt med dine kollegaer.


    Lidt om os og det, vi tilbyder:


    Hos os får du rig mulighed for at udfolde dit håndværk som kok og sætte dit præg, mens du bliver en del af et ambitiøst og rart arbejdsmiljø. Vores grundlæggende værdier er kompetence, integritet og kvalitet. Vi har en uformel omgangstone, og du vil opleve en køkkenchef, som altid lægger op til, at vi hjælper hinanden, så vi sammen når vores mål. Vi er et dedikeret hold, der både er dedikerede og har det sjovt i hverdagen.


    Derudover tilbyder vi også:



    • Attraktive arbejdstider: Mandag til fredag i tidsrummet fra ca. 7-15, fri i weekenden

    • God beliggenhed: Centralt i København i gåafstand til Dybbølsbro St., bus og metro

    • Frokostpause: Vi prioriterer at sidde og spise frokost sammen i teamet

    • Sundhedsforsikring og god pensionsordning


    Vi glæder os til at høre fra dig!


    Ansøgningsfristen er allerede søndag den 23. november, da vi som udgangspunkt forestiller os opstart i januar 2026. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale og ser derfor frem til at modtage dit CV og en kort, motiveret ansøgning allerede i dag 😊


    Bemærk venligst, at vi kun modtager ansøgninger via vores online rekrutteringssystem.


    Er du nysgerrig på noget konkret i forhold til stillingen, er du velkommen til at kontakte køkkenchef, Hackan Tosun: hackan.tosun@aller.com


    Hackan Tosun

    hackan.tosun@aller.com

    Kontakt

    Lignende stillinger

    Kok

    Restaurant Bryggeri Skovlyst

    Kok til Bryggeri Skovlyst nær København

  • København
  • Fuldtid
  • Kok

    Falernum

    Engageret kok til Falernum 

  • København
  • Fuldtid