Gastrojob
Hero

Måltidsvært fuldtid til Rigshospitalet

  • Rigshospitalet
  • Kok
  • København
  • Fuldtid
  • Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
  • Er du serviceminded og har lyst til at gøre en forskel for patienterne på Rigshospitalet ved måltidsservering.


    Brænder du for det gode måltid, den positive patientoplevelse og rette ernæring?


    Har du sans for detaljer og trives du i dialogen med mennesker? Så er du måske vores nye måltidsvært i Enhed for mad og drikke.


    Dine opgaver vil blandt andet bestå af:



    • Anretning, opvarmning og servering af måltider (morgen, frokost og aften)

    • Dialog med patienter og pårørende i forbindelse med servering

    • Egenkontrol i afsnitskøkkenerne

    • Samarbejde med plejepersonalet om patienternes behov

    • Lettere køkken- og rengøringsopgaver i patientkøkkenet


    Vi forestiller os, at du:



    • Er serviceminded, imødekommende og trives i kontakt med mennesker

    • Kan være uddannet ernæringsassistent, professionsbachelor i ernæring og sundhed, har en anden kostfaglig uddannelse eller har en stor interesse inden for området.

    • Har lyst til at bruge din faglighed i praksis og formidle viden om kost og ernæring

    • Er ansvarsbevidst, selvstændig og bidrager positivt til arbejdsmiljøet

    • Er nysgerrig på udvikling og nye måder at gøre tingene på

    • Taler og skriver dansk


    Vi tilbyder:



    • Et meningsfuldt job, hvor du gør en forskel for patienterne

    • En arbejdsplads hvor der er plads til alle

    • Et engageret team med gode kollegaer

    • Mulighed for medindflydelse

    • En arbejdsplads i udvikling med samarbejde på tværs af mange faggrupper


    Ansættelsesvilkår:


    Stillingen er på 37 timer pr. uge, med tiltrædelse 1 juli.


    Arbejdstiden vil være i tidsrummet 06:30-19:00, med weekendvagt hver 4. weekend.


    Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til relevant overenskomst og kvalifikationer.


    Kontakt og ansøgning:

    Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Kristine Stensgaard Ploug på tlf. 21709376 eller på e-mail: kristine.stensgaard.ploug@regionh.dk


    Ansøgningsprocedure:


    Send din ansøgning, CV og relevante bilag via linket.


    Ansøgningsfrist: onsdag den 27. maj 2026.


    Samtaler afholdes løbende.


    Om os:


    Rigshospitalets Centralkøkken på Blegdamsvej har ansvaret for at tilberede velsmagende og målrettet mad til ca. 800 patienter. Det er en stor, vigtig og kompleks opgave, hvor maden skal være både appetitvækkende og ernæringsrigtig. Vi arbejder målrettet mod øget brug af økologiske og bæredygtige råvarer og stræber hele tiden efter at forbedre vores praksis.


    EMD har i alt ca. 280 medarbejdere fordelt på to matrikler: Rigshospitalet Blegdamsvej og Rigshospitalet Glostrup. Vores medarbejdergruppe spænder bredt fra ernæringsassistentelever, slagtere, bagere, kokke, rengøringsassistenter til administrative medarbejdere som produktionsplanlæggere, økonomikonsulenter, vagtplanlæggere, kostkonsulenter, projektledere, indkøbere, diætister samt kvalitets- og fødevarekonsulenter.


    Vi værdsætter tværfaglighed i opgaveløsningen og nyder godt af vores forskellige faglige og kulturelle baggrunde. Vi er stolte af at være en multikulturel afdeling med ansatte fra mange forskellige lande. Hos os er det vigtigt at kunne rumme og anerkende forskellighed.


    EMD er én af seks enheder under Rigshospitalets Servicecenter. De øvrige fem enheder varetager opgaver inden for blandt andet rengøring, intern logistik, patienttransport, information/omstilling og patienthotel. Alle med stor betydning på tværs af hospitalet.


    I Servicecentret lægger vi vægt på professionalisme i vores opgaveløsning og på at være en åben og imødekommende samarbejdspartner. Vi stræber efter at være i front, når det gælder kvalitet, nytænkning og effektivisering uden at gå på kompromis med medarbejdertrivsel.


    Vi arbejder ud fra værdierne, trivsel, ansvarlighed, troværdighed samt professionalisme. Det er derfor helt naturligt, at du kan se dig selv i disse værdier og vil være med til at arbejde ud fra dem.


     


    Lignende stillinger

    Kok

    Sanders København

    Breakfast Chef Hotel Sanders

  • København
  • Fuldtid
  • Kok

    Rigshospitalet

    Sommervikar som måltidsvært på Rigshospitalet?

  • København
  • Fuldtid
  • Kok

    Rigshospitalet

    Måltidsvært til Rigshospitalet - deltid

  • København
  • Deltid
  • Kok

    Hos Uffe

    Kok til Restaurant Stopuret

  • København
  • Fuldtid