Gastrojob
Hero

Nimb Event søger kok til events i høj gastronomisk kvalitet

  • Nimb
  • Kok
  • København
  • Fuldtid
  • Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
  • Nimb Event søger kok til events i høj gastronomisk kvalitet


    Trives du med at arbejde på højt gastronomisk niveau – både ved private middage og større selskaber?


    Nimb Event søger en faglært kok, som motiveres af kvalitet, godt håndværk og samarbejde, og som har lyst til at arbejde med sæsonbetonede råvarer i professionelle rammer.


    Du bliver en del af et erfarent og velfungerende team, hvor vi planlægger og løfter opgaver i fællesskab. Køkkenet har åbent morgen, middag og aften, og stillingen giver mulighed for en fleksibel og forudsigelig vagtplan inden for årsnorm.


    I rollen bidrager du til, at hver servering fremstår gennemtænkt og veludført, og du arbejder struktureret og professionelt – også når der er travlt. Du har erfaring fra eventkøkkener eller større produktionskøkkener med fokus på kvalitet og samarbejde, og du bevarer overblik og faglighed i en travl hverdag.


    Vi forestiller os, at du:



    • er uddannet gastronom og har erfaring fra restaurant, hotel eller eventkøkken

    • arbejder ansvarligt og professionelt og tager medejerskab for opgaverne

    • motiveres af at levere høj kvalitet – også når der er mange samtidige opgaver

    • er nysgerrig på råvarer, metoder og gastronomisk udvikling

    • ønsker at udvikle dine faglige kompetencer i samspil med andre


    Vi tilbyder:



    • en fuldtidsstilling på årsnorm med varierende arbejdstider

    • god løn efter kvalifikationer iht. Restaurantoverenskomsten, inkl. pension og sundhedsordning

    • en arbejdsplads i velkendte brands ved Nimb og Tivoli og hvor faglig udvikling vægtes højt

    • en afvekslende hverdag i et professionelt og samarbejdsorienteret miljø

    • et mangfoldigt arbejdsmiljø med fokus på respekt, ordentlighed og god tone

    • mulighed for faglig udvikling og deltagelse i relevante uddannelsesprogrammer

    • attraktive medarbejderfordele, herunder gratis adgang til Tivoli for dig og din ledsager


    Om os


    Vi er over 2.300 medarbejdere på tværs af Tivoli og Nimb, som hver dag bidrager til unikke oplevelser for vores gæster.


    Nimb omfatter blandt andet Brasserie Nimb, Fru Nimb, Nimb Hotel og Nimb Event, som skaber gastronomiske oplevelser i historiske og stemningsfulde rammer.


    Hos Nimb Event arbejder vi målrettet med kvalitet, detalje og værtskab – og vi lægger vægt på, at det skabes gennem samarbejde og gensidig respekt. Du bliver en del af et team med forskellige baggrunde, erfaringer og perspektiver, hvor alle bidrag er vigtige.


    Hos os er det dine færdigheder, dit engagement og dit samarbejde med andre, der er afgørende – uanset køn, alder, baggrund eller identitet.


    Vi behandler ansøgninger løbende og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet.


    Vi ser frem til at modtage din ansøgning.


    Lignende stillinger

    Kok

    Restaurant Pulpo

    Restaurant Pulpo søger Souschef

  • København
  • Fuldtid
  • Kok

    Pincho Nation

    Kitchen Supervisor - Pincho Nation Axeltorv

  • København
  • Fuldtid
  • Kok

    Cafe Sonja

    Faglært kok søges til Sonja på Vesterbro

  • København
  • Deltid