Hero

Kok til Horisont – Bar & Bistro

HORISONT Bar & Bistro Kok Nordsjælland Frist: Hurtigst muligt

Detaljer

Stilling
Kok
Ansættelsestype
Fuldtid
Lokation
Nordsjælland
Branche
Hotel
Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt

Kok til Horisont – Bar & Bistro


Fuldtidsstilling på Hotel Bretagne i Hornbæk · Mulighed for souschefstilling


Har du glæde ved godt håndværk og lyst til at være en del af et køkken, hvor vi tager ansvar for både maden og hinanden? På Horisont  Bar & Bistro søger vi en kok, der har faglig stolthed, er stabil og trives som en del af et team.


På Horisont møder Middelhavets smage sæsonens danske råvarer. Her er måltidet et samlingspunkt, og mad, vin og nærvær hører sammen. Med udsigt over Hornbæk Sø skaber vi oplevelser for både lokale gæster og hotellets besøgende.


Din hverdag hos os


Du bliver ansat på Hotel Bretagne med Horisont Bar & Bistro som dit daglige omdrejningspunkt. Du bliver en del af køkkenets daglige arbejde fra forberedelse til service og er med til at sikre kvaliteten på tallerkenen.


Vi er et lille badehotel med 23 værelser, hvor vi arbejder tæt sammen på tværs af køkken, restaurant og hotel. Vi lægger vægt på godt samarbejde, ordentlighed og på at hjælpe hinanden – også når tempoet er højt.


Vi håber, at du



  • Er faglært kok eller selvlært med solid erfaring fra et professionelt køkken.

  • Har lyst til at lave velsmagende mad med respekt for råvarer og håndværk.

  • Er stabil og tager ansvar for dine opgaver og din rolle i teamet.

  • Bidrager til en god arbejdsdag for dig selv og dine kollegaer.

  • Bevarer overblikket og arbejder struktureret, også under en travl service.


Det får du hos os



  • En fuldtidsstilling med arbejdstider inden for tidsrummet kl. 10-22.

  • Løn efter kvalifikationer, pensionsordning og sundhedsforsikring.

  • Mulighed for overnatning i forbindelse med dine vagter.

  • Fordelagtige personalerabatter på middage og overnatning på hotellet.

  • Engagerede kollegaer og plads til faglig udvikling.

  • En arbejdsplads tæt på sø og strand, i gåafstand fra Hornbæk Station og med bus til Espergærde Station lige uden for døren.


For den rette kandidat er der mulighed for en stilling som souschef. Fortæl os gerne, hvis du har erfaring med eller ambitioner om at tage et større ansvar i køkkenet.


Mod, høj faglighed og gæstfrihed er vores fælles værdier. Dem bringer vi i spil i mødet med vores gæster, hinanden og vores leverandører.


Vi glæder os til at høre fra dig


Send din ansøgning og dit CV til adm@hotelbretagne.dk. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte administrerende direktør Anne Heebøll Harboe på samme mailadresse.


 


Ansøg

Er du interesseret i stillingen? Ansøg nu!

Ansøg stillingen her adm@hotelbretagne.dk

Lignende stillinger

Ansøg stillingen her